Europæisk Politiidræt

USPEDet Europæiske Politiidrætsforbund blev grundlagt som Union Sportive des Polices d'Europe (USPE) på initiativ af det franske politi Idrætsforbund i Paris den 30. november 1950.

Dens stiftende medlemmer var Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Storbritannien, Luxembourg, Holland, Norge, Sverige og Schweiz.
I 1976 bestod USPE af 12 medlemmer og dette tal var steget til 20 ved den 23. kongres, der blev afholdt i Berlin i 1990.
Efter Berlinmurens fald, og Europa havde åbnet sig mod øst, var det også muligt at indrømme østeuropæiske nationer medlemsskab af USPE.
I dag omfatter USPE ialt 40 europæiske nationer.
Det vedtægtsmæssige hjemsted for USPE er Tyskland, hvor Generalsekretariatet er beliggende i Berlin.

Link til USPEs hjemmeside. ::: KLIK HER :::

  USPE har som formål at fremme sport i alle europæiske politimyndigheder og koordinere forberedelsen, tilrettelæggelsen og afviklingen af idrætskonkurrencer, der afholdes i 16 forskellige sportsgrene.

Du kan se USPE sportskalender på dette link.

Europæiske Politimesterskaber afholdes hvert fjerde år i følgende discipliner: basketball, cross, fodbold, håndbold, judo, atletik, maraton, cykling, brydning, skydning, svømning, skisport, tennis, bordtennis, triathlon og volleyball.
Mellem 1951 og 2008 er et samlet antal på 158 Europæiske Politimesterskaber afvikliet i ovenstående discipliner.
Et andet mål for USPE er at videreudvikle de venlige og professionelle relationer mellem de forskellige europæiske politistyrker. Ovenstående mesterskaber ses som medvirkende til en lang række af personlige møder, der kan medvirke til at uddybe forståelsen af forskelle med hensyn til kultur og politiarbejde samt problemer af fælles politimæssig karakter i et Europa, der bliver stadig tættere forbundet.
USPE understøttes af IOC, UEFA, EHF og den tyske forbundsregering.