Sportslig forklaring på EPLA

Sportsvidenskabelige forklaringer på udviklingen af det europæiske politis idrætsmærke (EPLA)

Idrætsmærket (EPLA) blev på foranledning af Det Europæiske Politiidrætsforbund (USPE) udviklet på Fakultet for Sport og Sundhed på Det Tekniske Universitet i München. Idrætsmærket har til formål at teste og evaluere politibetjentenes motorik, da politiarbejde kræver en fysisk god form på et højt niveau.

Sikkerhed forudsætter en fysisk god form, og derfor er sundhed og fysisk kapacitet af stor betydning i et aktivt politiarbejde. At være i god form anses for at være en primær kvalifikation hos politibetjente og offentligheden forventer - med rette - at kunne forlade sig på en effektiv politistyrke. Betjentenes gode form promoverer desuden en følelse af sikkerhed og skaber tryghed (jf. 'Fundamental Positions on Sport within the Police defined by the German Police Board of Trustees' – Deutsches Polizeisportkuratorium).

EPLA skal være et instrument til at nå disse mål. At teste fysisk form kræver objektive og målbare kriterier, som beskriver en betjents sportspræstation. På baggrund af dette udviklede man et katalog over de fire basale motoriske færdigheder – styrke, udholdenhed, hurtighed og koordination – som i overensstemmelse med sportsvidenskabelige perspektiver danner kernen i EPLA (Se afsnit 1). Desuden blev der lagt stor vægt på at kravene til disse præstationer skulle være anvendelige i de forskellige discipliner og respektive aldersgrupper baseret på sportsvidenskabelige undersøgelser (Se afsnit 2). Et andet vigtigt kriterium omfatter verificeringen af den individuelle præstation i de tre niveauer; bronze, sølv og guld (Se afsnit 3). Denne proces er foregået i tæt samarbejde med repræsentanter for og eksperter fra USPE. Først og fremmest garanterer dette idrætsmærkets praktiske relevans, hvilket man vurderer er nødvendigt for at sikre dets accept i USPE medlemslandene.

1. Strukturen i præstationskataloget

EPLA præstationskatalog er designet til at skabe en klar struktur i et transparent system med en indre logik. I denne kontekst bør der gives særlig opmærksomhed til den udtalte sammenhæng mellem de individuelle discipliner og de basale motoriske færdigheder. Præstationskravene skal ydermere være standardiserede inden for alle individuelle discipliner. Derfor blev præstationskataloget underinddelt i to hovedkategorier i overensstemmelse med de basale motoriske færdigheder; nemlig fysisk form og koordination. Inden for træningsforskning anses den fysiske form for at være den vigtigste forudsætning for at præstere godt inden for sport. Fysisk form er desuden underinddelt i fire basale motoriske færdigheder: udholdenhed, styrke, hurtighed og fleksibilitet. Ifølge HOHMANN repræsenterer koordination endnu en præstationsfaktor. Fleksibilitet indtager imidlertid en særlig rolle i modellen over færdigheder. Selvom fleksibilitet repræsenterer en fundamental og elementær forudsætning for at udføre øvelser på et relativt højt niveau og har betydning for skadeforebyggelse, så kan fleksibilitet uden for konkurrencesport ikke bedømmes eller verificeres på en objektiv måde pga. det faktum at, i medfør af WEINECK, en atlets muskler bør strækkes optimalt og ikke maksimalt hvad angår en specifik bevægelse eller sportstype. Som følge heraf, skulle det nye præstationskatalog ikke nødvendigvis fokuserer på fleksibilitet som et kriterium der behøvede at blive verificeret.

Præstationsfaktorerne ovenfor; nemlig fysisk form og koordination, er ikke alene uundværlige hvad angår et optimalt træningsprogram designet til at opnå maksimum og/eller optimal præstation på et givent tidspunkt, de konstituerer ligeledes de kriterier som skal medtages i bedømmelsen af en individuel sportspræstation. Præstationskataloget opstillede ovennævnte færdigheder for at gøre det muligt at sammenligne en persons præstationsniveau i løbet af dennes liv og for bedre at kunne sammenligne forskellige personers præstationer indbyrdes. Uanset hvilken person som tester atleten og uanset den valgte disciplin er formålet at opnå bevis for den pågældende persons fysiske form på en så objektiv måde som muligt. Dette skal bl.a. give politibetjentene mulighed for mere struktureret træning og hjælpe til en bedre planlægning af deres træning.

    1. Valg af discipliner

Man valgte en række discipliner med udgangspunkt i praksis- og arbejdsrelaterede former for øvelser, som fordrede de ønskede færdigheder. Dette skulle ikke blot sikre modtagelsen i USPE medlemslandende men også understøtte den grundlæggende idé bag EPLA: nemlig at promovere vigtigheden af en god fysisk form hos alle politibetjente som tjener i USPE medlemslandene samt videreføre den europæiske idé om og udvikling af en fælles identitet blandt europæiske politistyrker (Jf. EPLA-reglerne).

Præstationskataloget inkluderer kun discipliner som enten omfatter en bevægelse, der relaterer sig til dagligdagens politiarbejde eller, som er taget fra en af de store, populære sportsdiscipliner som fx atletik, svømning, cykling og gymnastik, der er anerkendt over hele Europa. Med udgangspunkt i 'dominansprincippet', er de individuelle discipliner blevet knyttet til de fire kategorier ud fra hvilken motorisk færdighed, der overvejende kræves til den pågældende disciplin. En yderligere faktor, som er relevant for valg af discipliner, er rimelig og enkel verificerbarhed. Disciplinerne skal endvidere give mening inden for den overordnede ramme af politisport og sikre objektiv målbarhed på de tre præstationsniveauer. For at garantere en klar og ligefrem struktur bliver både kvindelige og mandlige atleter tilbudt de samme discipliner. Kravene er imidlertid justeret til det individuelle køn. Nedenfor findes baggrundsinformation om de individuelle grupper af færdigheder/kategorier samt yderligere specifikation af de respektive discipliner:

Kategori 1: Udholdenhed

Udholdenhed er evnen til at udholde et fysisk pres, som over længere tid kan føre til uoverskuelig udmattelse, samt evnen til at udholde dette pres på trods af udmattelse. Denne gruppe af discipliner undersøger en persons generelle, dynamiske og basale aerobe udholdenhed. Det omfatter en cyklisk bevægelse, som hovedsageligt foregår inden for rammen af aerob energiforsyning og involverer en stor del af alle skeletmusklerne.

  • 3000m løb:

    Typisk, standardiseret og meningsfuld måde at teste udholdenhedspræstation. Relevansen for det daglige arbejdsliv er åbenbar.
  • 800/400m svømning:

    Svømning er ikke blot en del af de kulturelle teknikker, men det tæller også blandt de fundamentale menneskelige evner og kan forme et redningsscenario under en politiaktion.

Kategori 2: Styrke

Denne kategori af discipliner fokuserer på at teste EPLA-specifik styrkeudholdenhed såvel som 'styrke kraft hurtighed'. Styrkeudholdenhed er defineret som organismens evne til at modstå udmattelse i en længerevarende styrkepræstation, hvorimod 'styrke kraft hurtighed' er nerve- og muskelsystemets evne til at bevæge kroppen, dele af kroppen eller genstande ved maksimal hastighed. I modsætning til kategori 3 (hurtighed) er det afgørende ikke bevægelsens hurtighed men at overkomme denne udmattelse.

  • Længdespring:

    Typisk, standardiseret og meningsfuld måde at teste styrkepræstation – gælder også 'strength power speed'.
  • 50m svømning fuldt påklædt:

    Fuldt påklædt svømning har en lang tradition i USPE konkurrencesport og er en del af det kombinerede livredningsevent som afholdes i forbindelse med Europæisk Politis Svømmemesterskab. Det er en meningsfuld måde at teste styrkeudholdenhed og samtidig repræsenterer det et potentielt redningsscenarie under en politiaktion.

Kategori 3: Hurtighed

Hurtighed i sport er evnen til at opnå maksimal hastighed i reaktion og bevægelse under specifikt definerede forhold, hvorved kognitive processer, viljestyrke samt nerve- og muskelsystemets funktionalitet testes. Denne kategori af discipliner undersøger cykliske bevægelsers frekvenshastighed og indebærer gentagende, ensformige bevægelser ved maksimal hastighed med et lavt niveau af modstand under korte perioder med fysisk anstrengelse.

  • 50/100m sprint:

    Typisk, standardiseret og meningsfuld måde at teste cyklisk hurtighedspræstation. Relevansen for det daglige arbejdsliv er åbenbar.
  • 200m cykling:

    En meningsfuld måde at teste cyklisk hurtighedspræstation. 200m sprint cykling har en høj grad af praktisk relevans for politiets cykelpatruljer.

Kategori 4: Koordination

Koordinationsfærdigheder er færdigheder som primært er kontrolleret af koordination, fx de processer som styrer bevægelseskontrollen. Disse færdigheder gør atleten i stand til sikkert og økonomisk at styre og kontrollere motoriske aktiviteter i forudseelige situationer. Fokus er således primært på bevægelsesteknik og kvaliteten af bevægelsens udførelse, og muskelbevægelsens energiproces spiller kun en sekundær rolle.

  • Længdespring:

    Det kræver koordinationsevne på et højt niveau (koordination under tidspres) at bestemme det præcise sted og tidspunkt for take-off efter at have nærmet sig med høj hastighed. Dette er ligeledes en disciplin som har praktisk relevans for det daglige arbejdsliv.
  • Skydning med tjenestepistol:

    Det stiller store krav til koordinationsfærdighed (koordination under tids- og præcisionspres) at affyre adskillige runder inden for et begrænset tidsrum og ramme målet præcist. Denne øvelse har også en klar relevans for det daglige arbejdsliv.
  • Sjipning:

    Sjipning blev tilføjet til præstationskataloget for at supplere de andre discipliner i kategori 4. Det kræver en organisatorisk indsats på et højere niveau og udgør et alternativ til skydning i de USPE medlemslande, hvor betjentene ikke bærer våben. Sjipning kræver koordination på et meget højt niveau og tillader en rimelig differentiering imellem alle aldersgrupper og imellem præstationsniveauerne bronze, sølv og guld ved at tilpasse og kontrollere de respektive sværhedsgrader

2. Beregning af præstationskrav

Da præstationskravene blev udviklet lagde man stor vægt på at sikre at resultaterne kunne beregnes på en transparent måde og kunne leve op til videnskabelig granskning.

Da man designede præstationskataloget var det nødvendigt at fastsætte alders- og kønsspecifikke præstationskrav. Til dette formål definerede man præstationskurverne for de fire basale motoriske færdigheder (udholdenhed, styrke, hurtighed og koordination) med henblik på at kortlægge udviklingen over en persons levetid. Dette blev gjort på baggrund af:

  • National og international litteratur om data og standardværdier for motoriske færdigheder, som blev screenet og evalueret ved hjælp af meta-analyse (ud af i alt 1.591,818 individuelle værdier fra 413 studier) og

  • en storstilet undersøgelse som blev gennemført blandt 3707 fitnessorienterede fritidsatleter i samarbejde med the German Olympic Sports Confederation.

  • Et andet trin involverede beregning af værdierne for individuelle discipliner og aldersgrupper på baggrund af denne datapulje ved at tilføje data om teknikker, hvorpå disse værdier blev fordelt på tre forskellige præstationsniveauer (Se afsnit 3). I samarbejde med USPE eksperter blev de individuelle værdier justeret vha. et sandsynlighedstjek for at sikre praktisk relevans og praktisk anvendelighed hvad angik mere utraditionelle discipliner såsom fuldt påklædt svømning og skydning med tjenestepistol som pt. ikke har nogen eller kun har ganske få værdireferencer at henholde sig til.

  • Resultatet af denne beregning repræsenterer de præstationskrav som skal opfyldes for at få et sølvmærke.

    De point som et bronze- og guldmærke kræver blev defineret vha. standardafvigelse. Til dette formål blev præstationskravene til et bronzemærke designet således at enhver fitness orienteret politibetjent ville kunne opfylde dem. Som hovedregel kræver en guld-præstation fortløbende træning.

3. Introduktion til en tretrins-struktur

Tretrins evalueringssystemet omfatter guld, sølv og bronze mærker, som tildeles i overensstemmelse med graden af opfyldelse af de fastlagte bedømmelseskriterier, og anses for at være meget nyttigt til formålet.

Fra et sports- og uddannelsesmæssigt synspunkt lægger dette særligt stor vægt på præstation og sigter efter at give deltagerne et incitament til løbende at forbedre deres præstation ved at træne regelmæssigt med henblik på at opnå et mærke på et højere niveau. Hver præstation som er opnået på bronze, guld og sølv niveau tildeles et point:

Bronze = 1 point, sølv = 2 point, guld = 3 point

For at få tildelt EPLA mærket skal minimum fire øvelser (en disciplin per kategori) være afsluttet på bronze niveau (4 point). Det indebærer at hver kategori skal være afsluttet på mindst bronze niveau, og at det ikke er muligt at kompensere for en dårlig præstation i én kategori ved at opnå en bedre præstation i en anden kategori. Denne procedurer sikrer at for at opnå EPLA mærket er det nødvendigt at præstere godt hvad angår alle basale motoriske færdigheder.

De samlede resultater og deres respektive pointplacering fordeler sig på de tre præstationsniveauer som følger:

4-7 point = bronze; 8-10 point = sølv, 11-12 point = guld.

Tretrins-strukturen gør det endvidere muligt at opstille et præstationssystem for de forskellige enheder/organisationer inden for politiet i USPE medlemslandene.



 Den videnskabelige forklaring på EPLA på engelsk.
 EPLA er videnskabeligt dokumenteret og bearbejdet af Münchens Tekniske Universitet - www.tum.de - Fakultetet for Sport og Sundhedsvidenskab under ledelse af Dr. Peter Spitzenpfeil og Olav Schmid.