Nestlé HealthScience ny samarbejdspartner til DPIF
08.03.2022
Nestlé Health Science og Dansk Politiidrætsforbund sammen om at passe på din væskebalance ! Dansk Politiidrætsforbund byder velkommen til Nestlé Health.
Science som ny officiel partner.
Ernæring, væskebalance og sport skal altid gå hånd i hånd. Især når der er tale om sportsaktiviteter, der kræver både udholdenhed og restitution som f.eks. maratonløb, cykling og fodbold. I Dansk Politiidrætsforbund ønsker vi med dette nye partnerskab med Nestlé Health Science og deres brand RESORB® at give vores medlemmer muligheden for at få en bedre indsigt og viden om væske- og elektrolytbalancens betydning for at yde sit bedste og opnå sine træningsmål.
Resorb original RESORB® er en kulhydrat-elektrolytopløsning i form af brusetabletter eller et letopløseligt pulver, som er en genvej til genoprettelse af væskebalancen, og en bedre restitution blandt sportsudøvere. RESORB® Sport og RESORB® Boost indeholder elektrolytter som øger optagelsen af vand under fysisk træning og bidrager til at vedligeholde udholdenhedspræstationen under længerevarende træning. RESORB® har en frisk smag og er nem at have med på farten, til når du skal bruge det. Især udendørs sportsgrene giver en højere risiko for dehydrering i varmt eller koldt klima.
Her er kroppen ofte på overarbejde for at sikre den rette balance i din væskebalance og elektrolytter. Med kosttilskuddet RESORB® er det nemt at skabe den rette blanding af væske, natrium, glukose og elektrolytter, der øger væske optagelsen.Resorb Boost I forbindelse med vores nye partnerskab har du som medlem af Dansk Politiidrætsforbund allerede nu mulighed for at prøve RESORB® med 10% rabat ved bestilling på www.webapoteket.dk.
Læg RESORB® produkterne i kurven og anvend koden: ResorbPoliti Gyldighed: til og med 31/12-2022 Nestlé Health Science vil ligeledes være at finde ved vores kommende sportsbegivenheder, og give indsigt, viden og smagsprøver på RESORB®. Følg med på #RESORB og Resorb_danmark Resorb sportØnsker du mere information omkring Nestlé Health Science eller har spørgsmål er der hjælp at hente her: www.nestlehealthscience.dk • Mail til Nestlé HealthScience
Flere nyheder
-
Politiidræt nr. 1 er på gaden.
Årets første blad - Politiidræt nr. 1 - er på gaden og kan læses her
Læs nyheden -
Mindeord over Palle Redder
Mindeord Af: Lars Bisgaard, formand PI Aarhus og Ole K. Jacobsen, Dansk Politiidrætsforbund Palle Redder, æresmedlem i Dansk Politiidrætsforbund (DPIF) En ener er gået bort. Palle Redder – een af de første 4, der modtog DPIF's nyindstiftede Æresmedlemsnål – er gået bort i en alder af 62 år som følge af en længerevarende cancersygdom. Palle har et utal af gange repræsenteret DPIF ved europæiske politimesterskaber i maraton, og tilbage i 80'erne var han den af de allerbedste løbere under Dansk Atletik Forbund. Palle vandt flere gange det danske civile mesterskab i maraton, ligesom han også repræsenterede Dansk Atletik Forbund på landsholdet. En hel særlig rekord bliver nok aldrig overgået af nogen. Palle har gennemført 100 maratonløb – alle i en tid på under 3 timer. Helt, helt ekstraordinært. Et af de mange løb var ved de danske politimesterskaber i Aarhus, hvor Palle 12 km fra mål fik ondt i benet. Han stoppede og tog nummeret af. Efterfølgende drøftede han med "følge cyklen" om, hvornår han ville blive hentet? "Følge cyklen" oplyste, at det gjorde han ikke… Palle satte nummeret på igen og løb i mål – under 3 timer. Det sidste officielle løb, som Palle deltog i var Berlin Halvmaraton, som Palle gennemførte så sent som i august måned 2021. Palle har virket som lærer på Politiskolen og som uddannelsesleder i Østjyllands Politi, og ingen af alle de mange politikollegaer under uddannelse, er nogensinde gået forgæves til Palle. Som bredt orienteret mod omverdenen har Palle været udsendt til internationale missioner i nogle af verdens brændpunkter adskillige gange. Palle har altid løst alle opgaver på meget fornem vis, og han har været Dansk Politi en meget værdig repræsentant. Palle er flere gange blevet hædret med flere medaljer og ordner for sin indsats. Men på trods af sine meget fornemme præstationer som idrætsmand og kollega har Palle i alle sammenhænge altid været yderst ydmyg omkring sig selv, så vi kan blot tilføje, at vi altid har betragtet Palle var noget særligt, altid positiv, en fighter, et forbillede og et eksempel til efterlevelse for mange og så var han fremfor alt en person, som vi alle, som det fremgår i indstillingen til DPIF's Æresnål, gerne vil være. Kort sagt af præsten ved begravelsen; "Palles sko bliver umulige at fylde ud". Vores tanker går til hustruen Dorthe, børn og børnebørn. Æret være Palles minde.
Læs nyheden -
Æret være Vilhelm G. Jensens minde
"Vilhelm Georg Jensens familie har onsdag den 30. marts 2022 orienteret om, at Vilhelm tirsdag aften er gået bort efter kort tids sygdom. Bisættelsen finder sted torsdag den 7. april kl. 13.00 fra Christians Kirke på Christianshavn, hvor alle er velkomne Vilhelm er kendt for sine mange år som formand for Politiets Idrætsforening - København, som international dommer og næstformand igennem mange år i Støtteforeningen - PI-Københavns Venner. Vilhelm er hædret som Æresmedlem afd PI-København og Dansk Politiidrætsforbunds Guldnål. Vilhelm Georg Jensen blev 79 år. Æret være Vilhelms minde. Der vil på et senere tidspunkt blive udarbejdet mindeord om Vilhelm til bl.a. Politiidræt. Med venlig hilsen Gunnar Nørager, formand for PI-København og Mogens Voigts, formand for PI-Venner."
Læs nyheden