politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Årets sportsnavn 2013 hædret

23.04.2014

Årets sportsnavn i Dansk Politiidrætsforbund 2013 blev Jakob Espelund Nielsen, København, og han fik torsdag den 27. marts 2014 overrakt det synlige bevis på hæderen, nemlig “Jubilæumspokalen”. Pokalen blev ved Dansk Politiidrætsforbunds 50 års fødselsdag i 1996 skænket af daværende politidirektør Hanne Bech Hansen, København, og det blev dengang besluttet, at pokalen skulle uddeles en gang årligt til åretes største idrætspræstation i Dansk Politiidrætsforbund.
Selve overrækkelsen fandt sted ved PI-Københavns generalforsamling, hvor de ca. 75 fremmødte hyldede Jakob med langvarige klapsalver.
Jakob blev hædret for sit helt enestående spil ved de nordiske politimesterskaber i golf på Island i september 2013. Jakob var ankermanden på det danske hold, og han formåede på fornemste vis at hive sine holdkammerater frem til sejren i holdturneringen og havde så stort personligt overskud, at han også blev individuel mester.
Stort tillykke til Jakob, som vi glæder os til at følge fremover.
Du kan læse mere om de flotte resultater i Politiidræt nr. 7 – 2013, hvor der er en beretning fra turen. Beretningen kan du læse her.

Scroll to Top