politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Danske håndboldmestre 2013

29.04.2013

De Danske Politimesterskaber 2013 er just afgjort i Odense Idrætshal med Odense og Svendborg politiidrætsforeninger som praktiske arrangører. Mesterskaber, der foruden nogle gode og spændende kampe, også bød på en rigtig fin kammeratskabsaften, hvor det sociale udbytte påny blev stort.
Danske mestre på spindesiden blev påny København 1, der i finalen formåede at besejre det sammensatte hold fra Syd- og Sønderjylland/Sydøstjylland og Fyn med de klare cifre 13-5. Syd- og Sønderjylland/Sydøstjylland og Fyn-holdet var gået glat gennem indledende gruppespil og semifinale, men i finalen måtte holdet sande at kræfterne ikke rakte til mere.
Stævnet bedste spiller på damesiden blev Lena Mortensen, København.
Ny mester på herresiden blev Station City, der således i forhold til sidste års sølvmedalje, steg op på sejrsskamlens øverste trin.
Finalepuljen bøde på spændende kampe, hvor mesterskabet skulle findes mellem netop Station City, Station Bellahøj og Østjylland. Efter uafgjort mellem City og Bellahøj på 17-17 skulle guldmedaljerne afgøres ved størrelsen af sejren over Østjylland, hvor City således trak det længste strå.
Bedste herrespiller blev Mathias Petersen, Station City.
Vinder af A-rækken herrer blev Midt- og Vestsjælland, der endte i pointlighed med Sydsjælland og Lolland-Falster, men på grund af sejr i indbyrdes kamp, endte på 1. pladsen.

Scroll to Top