politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Danske Politimesterskaber i landevejscykling 2011

31.08.2011

De Danske Politimesterskaber i landevejscykling blev afviklet med Vejle Politis Idrætsforening som arrangør og på en rundstrækning ca. 10 km vest for Vejle omkring Jelling og Fårup Sø. Strækningen bød på gode stigninger og et i øvrigt kuperet og blæsende terræn, men i solskinsvejr.
Hos damerne stillede kun 2 til start, og som på enkeltstarten med Lene Borring, Nordsjællands PI, først over stregen foran Bettina Romer Jensen, Roskilde PI.
Hos herrerne sås der derimod det største felt i mange år med hele 14 ryttere til start. Et førerfelt skilte sig dog ud efter et par omgange, og det endte i spurtopgør, hvor den tidligere mangeårige mester Lars Bo Lomholt, Nordsjællands PI, endnu engang trak det længste strå. Han efterlod de øvrige podiepladser til Rasmus Steenfeldt Hvarre, Odense PI og Allan Føns Kristensen, Horsens PI.
Foto af førerfeltet i herre mesterklassen i færd med at forcere bakken i Rugballegård Skov.
Resultatlisten kan hentes her Danske Politimesterskaber 2011 – resultat

Scroll to Top