politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

DPIFs guldnål til Tina Hansen, Slagelse PI

23.05.2021

Slagelse Politi Idrætsforening (SPI) v/Peter Wihan, indstillede Tina Hansen til DPIF’s guldnål med følgende motivering:

Tina Hansen blev indmeldt i SPI i 1986 og runder derved i 2021 sit 35 års jubilæum i foreningen. Allerede den 4. marts 1989 ses de første tegn på Tina’s indtræden i SPI’s bestyrelsen, da hun underskriver vedtægtsændringer, som daværende sekretær.
4 år senere, den 4. marts 1993, bliver Tina valgt som kasserer for SPI, og dette konstitueres den 14. april samme år i forbindelse med generalforsamlingen. Interne kilder fortæller, at dette ikke var helt med Tinas gode vilje, men Tina fandt sig dog hurtigt tilrette og sidder stadig på posten som kasserer her 27 år efter.
Tina har gennem hele perioden udfyldt rollen til perfektion og til glæde for mange medlemmer gennem årene. I vores relativ lille forening er det utroligt prisværdigt at have en dygtig og dedikeret kasserer, selvom hun ikke selv er så sportslig aktiv mere. Tina Hansen er en utrolig travl dame med mange arbejdsopgaver, og hun har altid let til smil og har med smittende humør i mange år været med til at binde foreningen sammen.

Dansk Politiidrætsforbund ønsker Tina tillykke med guldnålen, der blev overrakt hende af politikommissær Jens Jedig Christiansen på Slagelse Politigård.

Scroll to Top