politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Europamesterskaberne i skydning

19.10.2011

De Europæiske Politimesterskaber i skydning, der blev afviklet i dagene 13.-17. oktober i Vingstedcentret, er afsluttet og for Dansk Politiidrætsforbund, med et meget fornemt forløb.
De danske skytter levede op til det forventede, men nærmere end en 4. plads kom vi ikke. Det blev Anette Gaarde Thomsen, Lokalpolitiet Vejle, der i Englandsmatch(60 skud liggende) præsterede 576 point, bronzepladsen opnåede 577 og konkurrencen blev vundet på 584 point af Renate Vrsic Orazem fra Slovakiet.
Dansk Politiidrætsforbund vil gerne sige tak til alle, såvel til aktive, men især til alle hjælpere, der løste alle opgaver, fra dommer til stævnekontor m.m., for en fantastisk indsats, der blev behørigt belønnet og påskønnet af de deltagende.
Flere gav udtryk for, at det var de bedst arrangerede mesterskaber nogensinde, og at de gerne så at mesterskaberne fremover blev arrangeret i Vingsted.
Det er naturligvis store ord, og det sidste kan vi vist med rette sige, at der får de aktive nok ikke igennem i Det Europæiske Politiidrætsforbund.
At oplevelsen efterlader et sådant indtryk hos alle, der deltog, er naturligvis et cadeau til alle jer, der gjorde det muligt at afvikle mesterskaberne med et sådant resultat.
Tusind tak for indsatsen til alle.

Fotos m.m. kan fortsat ses på skydningens egen hjemmeside www.epc-shooting.dk
Resultaterne kan hentes her resultatliste fra EPM i skydning

Med sportslig hilsen
Dansk Politiidrætsforbund

Scroll to Top