politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Nye tider for Dansk Politiidræt……

07.03.2013

Rigspolitiet har stort set uden forvarsel trukket nye regler ned over politiidrætten, og der er ingen tvivl om, at vi som organisation har fået nogle store udfordringer, men politiidrætten er stadig i live….. og vi er i gang !
Volleylandsholdene for både mænd og kvinder har spillet indledende runder til de europæiske politimesterskaber, og begge hold løb ind i overmagten. Herrerne tabte i Finland til de finske værter og Norge, mens kvinderne i Østrig var høflige gæster og lod værterne og Finland løbe med sejrene.
De uofficielle danske politimesterskaber i badminton for hold blev afviklet i Fredericia med stor kampiver og indlevelse fra de 29 deltagende hold. Nordjylland blev fortjente mestre.
Vintercuppen i MTB kører også derudaf med det højeste antal afdelinger, men Roskilde måtte desværre aflyse 7. afdeling på grund af for få tilmeldinger. 8. afdeling, der var sæsonens sidste, blev afviklet i Odense på samme track, hvor der den 19. marts køres om det danske politimesterskab. Vintercuppen er en stor succes, og stor ros til alle deltagere og arrangørerne rundt i landet. Rasmus Hvarre, Fyn, blev samlet vinder.
I denne uge lagde DGI-byen i København gulv og anlæg til de danske politimesterskaber i badminton og skydning. Der var rekordtilmelding i badminton, hvor 116 tilmeldte havde sat arrangørerne på en stor udfordring i at få kampprogrammet til at gå op. Desværre undgik vi ikke “sidste øjebliks afbud”, og det gav om muligt arrangørerne endnu større udfordringer, men efter et par dages badminton og skydning i alle aldersklasser og på alle niveauer kunne de danske mestre kåres i de forskellige rækker og klasser.
God kamplyst på banerne – vi ses til de kommende danske politimesterskaber i MTB, bordtennis og håndhold.
Og som nogen måske har bemærket, så er vi begyndt at udsende månedlige nyhedsmail. Hvis du ønsker at modtage en nyhedsmail, så tilmeld dig via menupunktet “Nyhedsbrev” på hjemmesiden.

Scroll to Top