politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Politidirektørforeningens ildsjælepriser 2020

31.01.2021

Hovedbestyrelsesmedlem og næstformand i Slagelse Politiidrætsforening Peter Wihan udtaler i forbindelse med overrækkelsen af en af Politidirektørforeningens ildsjælepriser til Slagelse PIs Tina Hansen:
Tina Hansen blev indmeldt i SPI i 1986 og runder derved i 2021 sit 35 års jubilæum i foreningen, hvor hun i mere end 25 år har fungeret som kasserer. Det er et hverv, som hun har udfyldt til perfektion og til glæde for mange medlemmer gennem årene. Ud over dette har Tina Hansen også hjulpet til i forbindelse med diverse arrangementer, hvor hun har heppet fra sidelinjen eller styret økonomien i kulissen.
I vores relativt lille forening er det utroligt prisværdigt at have en dygtig og dedikeret kasserer. Tina Hansen er en utrolig travl dame med mange arbejdsopgaver, men hun har altid let til smil og har med smittende humør i mange år været et uundværligt led i foreningen.
Foreningen vil bestemt ikke være den samme uden Tina Hansen så det er fuldt fortjent med denne hæder og foreningen ønsker tillykke.

Dansk Politiidrætsforbund ønsker tillykke med hæderen.

Scroll to Top