Danmark spillede sig lørdag aften i finalen ved de Europæiske Politimesterskaber i herrehåndbold i Tyskland, hvor de skal møde værtsnationen Tyskland søndag kl. 16 i EWS-hallen i Göppingen.
Tyskland vandt den første semifinale over Sverige, der blev besejret med 24-21 i en kamp, som svenskerne havde stor ære af.
De var dog mødt frem til disse mesterskaber med en smal trup på 12 mand af økonomiske årsager, så til semifinalen, hvor skader så småt var begyndt af indfinde sig, så kunne de kun presse Tyskland, men ikke for alvor true dem.
Danmark mødte Frankrig, og det var en dybt koncentreret dansk landshold, der mødte frem i hallen og glædede sig til semifinalen.
Fra første fløjt var det da også Danmark, der først scorede, og som hurtigt bragte sig på 3-1. Frankrig vil udlignet, men Danmark svarede hurtigt igen.
Forsvarsspillet var formidabelt, og der blev virkelig givet og taget af et godt hjerte i de 2 forsvar med god akcept af de ungarske dommere – brødrene Kekes.
Halvlegsstilling 12-10 til Danmark, der havde ført gennem hele halvlegen.
Især skal fra 1. halvleg foruden virkeligt godt dansk spil, også fremhæves at målmand Mathias Petersen stod helt formidabelt.
Ud fra 2. halvleg og 3 hurtige scoringer af Danmark til 15-10.
Så indtraf en lille scoringskrise og Frankrig fik udlignet til 15-15 i en periode, hvor danskerne forivrede sig i angrebet.
Jan Højen bragte dog bedring med scoring til 16-15, og Danmark fortsatte med at være først på scoringerne, og Mathias i målet tog stadig godt fra.
Midtvejs i halvlegen en føring på 18-15 og Kim Nielsen var gået ud med en skade i lysken, men tilsyneladende løftede de øvrige blot deres spil.
Slutningen af kampen bød på yderligere udvisninger til franskmændene, og Danmark formåede at køre en sikker sejr hjem med de smalle cifre 23-22.
Tillykke til drengene. En sejr der måske kan vise sig dyrekøbt, da lazarettet foruden Kim Nielsen, også kom til at rumme Martin Johansen med et muligt brækket kraveben og Stanley Nielsen, der undervejs slog hovedet i gulvet og muligt pådrog sig en mindre hjernerystelse.
Følg med i de øvrige resultater fra semifinaledagen her.
Finaleresultatet kan du finde her.
Den 10. april blev den nu 5. udgave af Julsøløbet afholdt. Løbet er et samarbejde mellem Silkeborg PI’s Bo Lindholm og Slagelse PI’s Peter Wiha
Repræsentantskabsmøde i Dansk Politiidrætsforbund📍 Hotel Scandic, Odense – Mandag den 7. april 2025Rekordaktivitet og stigende medlemstalForma
Torsdag d. 3. april afviklede Orienteringsafdelingen i PI-København sæsonens første politi-orienteringsløb, hvor 41 løbere fik glæde af Jan Joha
Den 25. og 26. marts blev de Danske Politimesterskaber i bordtennis afholdt i Broager, Sønderjylland, med Padborg PI som arrangør.Dansk Politiidræt