Torsdag den 24. september dannede Vejle Padelcenter – Danmarks absolut fedeste padelcenter – ramme om årets kredsmesterskab i padel for Sydøstjyllands Politi. Hele 44 veloplagte spillere var mødt op fra morgenstunden, klar til en dag med masser af padel, konkurrence og godt selskab.
Turneringen blev igen i år afviklet som puljespil med mulighed for videre kvalifikation. Alle hold var dermed sikret minimum 3-4 kampe, hvilket gav rig mulighed for at komme på banen og vise formen frem.
Og der blev virkelig gået til den! Kampene var præget af høj intensitet, tætte dueller og lange rallies, hvor der blev kæmpet om hver eneste bold.
Fokus på både spil og restitution
Der var naturligvis sørget godt for deltagerne undervejs. Frugt, sandwich og sodavand stod klar, og fællesområdet var i år udvidet med et særligt recovery-område, hvor trætte ben kunne få lidt ekstra opmærksomhed.
Derudover var der elektrolytter og energigels til fri afbenyttelse, så spillerne kunne holde energien oppe gennem dagens mange kampe.
Vinderne blev hyldet
Efter mange timers intens padel, tætte kampe og godt brugte ben kunne årets vindere endelig kåres. De bedste spillere blev hyldet med præmier og medaljer, og igen i år var der samlet flotte præmier ind til både 1. og 2. pladserne.
Et stort tak skal lyde til alle 44 deltagere for den gode stemning og flotte opbakning til kredsmesterskabet.
En særlig tak går også til dagens pointstyrer, Carsten Barfod, som med stort engagement var med til at sikre, at dagen forløb på bedste vis.
Arrangørerne Marco og Julius ser allerede frem mod næste års kredsmesterskab – og håber på mindst lige så stor opbakning i 2027.
Tak for en fantastisk dag!

Danmark skal til EPM i Sofia efter nervepirrende drama. De danske politiherrer sikrede sig billetten til Europamesterskabet i fodbold i 2027 efter en
Torsdag den 24. september dannede Vejle Padelcenter – Danmarks absolut fedeste padelcenter – ramme om årets kredsmesterskab i padel for Sydøstjy
Fyn løb med guldet ved DPM i Mixvolley 2026. Søndermarkshallen i Vejle dannede rammen om årets Danske Politimesterskab i Mixvolley, hvor 120-130 de
Ronde Van Bjerre: Gravel, fællesskab og konkurrence. 21 ryttere stod torsdag den 10. september klar, da starten gik til den allerførste udgave af Ro
