
De Danske Politimesterskaber i håndbold er afviklet med Roskilde PI som arrangør i Roskildehallerne.
Mesterskaberne var for ca. en måned siden en positiv oplevelse i forhold til antallet af deltagende hold, da eliterækken var fyldt op såvel som A-rækken på herresiden var bestykket med 8 hold. Damerækken bestod af 9 hold, hvilket har stabiliseret sig gennem de seneste år.
Som mesterskaberne nærmede sig indløb afbuddene og de allerseneste afbud – 2 stk. – indløb om søndagen mindre en 15 timer før der blev fløjtet op til første kamp.
Der har været givet forskellige begrundelser for afbuddene, men grundlæggende, så har holdene angivet, at der ikke kunne samles tilstrækkeligt med spillere til at stille hold.
Ærgerligt for turneringen og naturligvis ærgerligt for de deltagende hold og turneringsledelsen, der har lagt et meget stort arbejde i at skabe gode rammer for mesterskaberne og for kammeratskabsaftenen.
Håndboldudvalget har som følge af disse afbud været samlet adskillige gange, og har lavet 5 forskellige versioner af turneringsplanen efterhånden som afbuddene indløb.
Mesterskabet blev til gengæld både godt og spændende, og på damesiden var det endnu engang København 1, der løb med mesterskabstitlen. Bedste spiller blev Lena Hyldekjær fra København 1.
På herresiden var det Århus PI, der løb af med titlen i en tæt kamp med Sydøstjylland og med de tætte cifre 19-18.
Her tilfaldt titlen som bedste spiller Paw Peters, Sydøstjylland, der næsten alene mand formåede at holde sit hold inde i kampen om mesterskabet.
Alle resultater vil snarest blive lagt på hjemmesiden.
Ronde Van Bjerre: Gravel, fællesskab og konkurrence. 21 ryttere stod torsdag den 10. september klar, da starten gik til den allerførste udgave af Ro
Samarbejdet mellem Popermo og Dansk Politiidrætsforbund fortsætter. De to organisationer har gennem en årrække haft et tæt og positivt samarbejde
Albaniløbet og Willemoesløbet 2026 afgjort i Stråsø Plantage. Fyns PI havde i år fornøjelsen af igen at arrangere Willemoesløbet og Albaniløbe
De Nordiske Mesterskaber i skydning. Fra den 20.–24. august 2026 var Dansk Politiidrætsforbund værter for De Nordiske Mesterskaber i skydning. Mes