Flotte præstationer ved De Danske Politimesterskaber i Halvmaraton 2026.
Aarhus PI var i år arrangør af De Danske Politimesterskaber i Halvmaraton, som blev afviklet i forbindelse med Aarhus City Half Marathon i Smilets By.
Mesterskabet samlede et stort antal deltagere fra hele landet, og de mange løbere leverede flotte præstationer på den hurtige rute gennem Aarhus. Der blev løbet i stærke tider, og endnu en gang viste politifolk fra hele Danmark både høj sportslig kvalitet og et stærkt fællesskab.
Efter løbet samledes omkring 50 deltagere til præmieoverrækkelse og fælles spisning på Aarhus Politigård. Arrangementet blev en hyggelig afslutning på en vellykket dag, hvor der var rig mulighed for at udveksle oplevelser fra dagens løb med kolleger fra hele landet.
I dameklassen kunne Bolette Birk Rich fra PI København lade sig hylde som dansk politimester, mens Thorkild Sundstrup fra Østjylland løb med sejren i herreklassen.
Dansk Politiidrætsforbund ønsker et stort tillykke til begge vindere og til alle deltagere for deres flotte præstationer og gennemførelsen af endnu et velafviklet dansk politimesterskab i halvmaraton.
Resultatlisten kan ses på hjemmesiden under aktivitetskalenderen.
Tak til Aarhus PI for et velgennemført arrangement og for værtskabet ved årets mesterskab.

Ronde Van Bjerre: Gravel, fællesskab og konkurrence. 21 ryttere stod torsdag den 10. september klar, da starten gik til den allerførste udgave af Ro
Samarbejdet mellem Popermo og Dansk Politiidrætsforbund fortsætter. De to organisationer har gennem en årrække haft et tæt og positivt samarbejde
Albaniløbet og Willemoesløbet 2026 afgjort i Stråsø Plantage. Fyns PI havde i år fornøjelsen af igen at arrangere Willemoesløbet og Albaniløbe
De Nordiske Mesterskaber i skydning. Fra den 20.–24. august 2026 var Dansk Politiidrætsforbund værter for De Nordiske Mesterskaber i skydning. Mes
