DM i Padel 16.-17. september 2025

Den 16. og 17. september blev DPM i padel afviklet i henholdsvis Espergærde og Helsingør med Nordsjællands Politi som værter.

Elite- og damerækken blev afholdt i Espergærde, hvor der begge dage var god stemning og masser af flot padel.

I år spillede sidste års vindere af eliterækken, Kasper Bjørn Hansen og Morten Bang fra Østjyllands Politi, finale mod Jeppe Kynde og Rasmus Siggaard fra Københavns Politi i 3 neglebidende sæt. Jeppe og Rasmus fra København endte med en flot 1. plads, Kasper og Morten på 2. pladsen, mens Morten Birktoft og Kasper Nielsen fra Fyns Politi fik bronze. Stort tillykke med medaljerne og det høje niveau!

Årets finale i damerækken blev vundet af Bettina Nøh og Maria Biltzing fra Københavns Politi, der i to flotte sæt vandt over Kine Staunsbjerg og Malene Sakskjær fra Midt- og Vestjyllands Politi, mens bronzekampen blev vundet af Anne-Marie Pedersen og Camilla Stoholm fra Københavns Politi. Også her vil vi sige stort tillykke til de velspillende damer.

Samtidig med at der blev kæmpet om medaljer i Espergærde, var 23 hold stillet til kamp i Helsingør, hvor A-rækken skulle afvikles.

Her var der også god stemning og flot padel på tværs af banerne.

Finalen i A-rækken blev afviklet mellem Mikkel Trelborg og Simon Sønderskov fra Østjyllands Politi og Jacob Hougaard Nielsen og Martin Ransborg fra Midt- og Vestjyllands Politi, hvor et flot spillende østjysk hold vandt finalen i 2 sæt. Til stor jubel i hallen vandt Nordsjællands Politis Daniel Gustavsen og Rasmus Holle bronzemedaljen i 2 sæt. Tillykke til kollegaerne med det flotte niveau vist i A-rækken.

Bedste herrespiller i eliterækken blev Rasmus Siggaard, mens bedste damespiller blev Maria Biltzing. I A-rækken blev Mikkel Trelborg kåret til turneringens spiller. De fik alle en flot kurv fra Prøvestenens Vinhandel.

Arrangørgruppen fortæller, at det har været to virkelig gode dage, hvor der var gode muligheder for at hygge sig med kollegaerne på tværs af landet mellem padelkampene.

Tak for denne gang – og en stor tak til vores samarbejdspartnere Popermo for dejlige produkter og en sjov konkurrence, Nestlé for lækker KitKat-chokolade og Resorb, som alle deltagere fik i en goodiebag doneret af Coop.

Resultatlisten og flere billeder vil kunne ses på hjemmesiden under aktivitetskalenderen.

Dansk Politiidrætsforbund

Velkommen til et fællesskab, hvor passion for sport og et dedikeret engagement mødes.

Dansk Politiidrætsforbund er stolt af at være det samlende punkt for politiansatte over hele landet, der ønsker at dyrke sport og som værdsætter kammeratskab med kolleger og sund konkurrence.

Nyheder

EM kvalifikationskamp fodbold 20.-22. oktober 2026

Danmark skal til EPM i Sofia efter nervepirrende drama. De danske politiherrer sikrede sig billetten til Europamesterskabet i fodbold i 2027 efter en

Kredsmesterskab i padel samlede 44 spillere i Vejle

Torsdag den 24. september dannede Vejle Padelcenter – Danmarks absolut fedeste padelcenter – ramme om årets kredsmesterskab i padel for Sydøstjy

DM i Mixvolley 2026

Fyn løb med guldet ved DPM i Mixvolley 2026. Søndermarkshallen i Vejle dannede rammen om årets Danske Politimesterskab i Mixvolley, hvor 120-130 de

Gravelløb 2026

Ronde Van Bjerre: Gravel, fællesskab og konkurrence. 21 ryttere stod torsdag den 10. september klar, da starten gik til den allerførste udgave af Ro


Nyhedsarkiv

Tak til vores samarbejdspartnere:

Hummel
PFA
Lån & Spar
SPORT 24
Resorb®
Popermo Forsikring GS
FL Marketing
STAI

Dansk Politiidrætsforbund
Københavns Vestegns Politi
Birkelundsvej 2
DK-2620 Albertslund

Telefon +45 2880 0067
info@politisport.dk

CVR nr. 31907756