Esbjerg dansk mester i mixvolley 2017

De Danske Politimesterskaber i mixvolleyball blev heldigvis også afholdt i år. Det så ellers ikke lovende ud, da deadline for tilmelding nærmede sig. Kun få hold havde tilmeldt sig, men efter en ihærdig indsats fra flere af kollegerne ude i landet, så lykkedes det til sidst at møde i Vejle med i alt 7 hold.
Vestegnen stillede med hele 3 hold, Syd- og Sønderjylland med 2 hold, Aarhus med 1 hold og Sydøstjylland med 1 hold.
Holdene blev inddelt i en Mesterrække og en A-række. Med 3 hold i A-rækken var der desværre kun udsigt til, at hvert hold skulle spille 2 kampe, og de ville dermed være færdige inden frokost. Men folk var kommet for at spille volleyball og alle holdene i A-rækken tog lige en ekstra runde, så alle fik spille 4 kampe, inden Vestegnen 3, som ubesejret kunne erklæres for vinder af A-rækken.

Heller ikke Mesterrækken lå på den lade side, 3 kampe til hvert hold var ikke nok, Inden første kamp blev fløjtet i gang, havde holdene aftalt at de skulle spille finalekamp og ligeledes om 3. og 4. pladserne.
Efter de 3 indledende kampe stod kampen om bronze mellem Aarhus og Vestegnen 1, hvor Aarhus efter 3 tætte og nervepirrende sæt, kunne hente bronzemedaljerne hjem til Aarhus.
I finalen stod Esbjerg og Sydøstjylland over for hinanden, og også her blev det en neglebidende spændende kamp.
Esbjerg lagde ellers hårdt ud og med et vindersæt på 25-11, så det ud til at Sydøstjylland måtte tage til takke med sølv allerede her. Men i et intenst og stjældent set spændende andet sæt, hvor pointene gik fra side til side, trak Sydøstjylland det længste strå og vandt sættet med 25-21.
Tredje og afgørende sæt blev lige så spændende, men mod slutningen af sættet, havde Esbjerg den fornødne styrke og energi til at hente slutsættet hjem med en sejr på 25-17, og således sikrede sig det Danske Politimesterskab i mixvolley 2017.

Arrangørerne havde v algt at bruge 4 professionelle dommere, og der skal fra både arrangører og spillere lyde en kæmpe stor tak til alle 4, som leverede en yderst professionel og stærk indsats, hvor de fra start af lagde en linje, så der var taget højde for, at niveauerne for spillerne var forskellige. Således blev der derfor ikke dømt for små fejl, som ellers ville være et fløjt værd, hvis det havde været professionelle kampe. Dermed skabte dommerne også en fornøjelig sportsdag for alle deltagerne, uanset hvilket niveau man var på.

Resultaterne kan ses på Aktivitetskalenderen.

Dansk Politiidrætsforbund

Velkommen til et fællesskab, hvor passion for sport og et dedikeret engagement mødes.

Dansk Politiidrætsforbund er stolt af at være det samlende punkt for politiansatte over hele landet, der ønsker at dyrke sport og som værdsætter kammeratskab med kolleger og sund konkurrence.

Nyheder

EM kvalifikationskamp fodbold 20.-22. oktober 2026

Danmark skal til EPM i Sofia efter nervepirrende drama. De danske politiherrer sikrede sig billetten til Europamesterskabet i fodbold i 2027 efter en

Kredsmesterskab i padel samlede 44 spillere i Vejle

Torsdag den 24. september dannede Vejle Padelcenter – Danmarks absolut fedeste padelcenter – ramme om årets kredsmesterskab i padel for Sydøstjy

DM i Mixvolley 2026

Fyn løb med guldet ved DPM i Mixvolley 2026. Søndermarkshallen i Vejle dannede rammen om årets Danske Politimesterskab i Mixvolley, hvor 120-130 de

Gravelløb 2026

Ronde Van Bjerre: Gravel, fællesskab og konkurrence. 21 ryttere stod torsdag den 10. september klar, da starten gik til den allerførste udgave af Ro


Nyhedsarkiv

Tak til vores samarbejdspartnere:

Hummel
PFA
Lån & Spar
SPORT 24
Resorb®
Popermo Forsikring GS
FL Marketing
STAI

Dansk Politiidrætsforbund
Københavns Vestegns Politi
Birkelundsvej 2
DK-2620 Albertslund

Telefon +45 2880 0067
info@politisport.dk

CVR nr. 31907756