Mindeord – Bettina Romer

Det er med stor sorg, at Dansk Politiidrætsforbund modtog meddelelse om, at Bettina Romer, en af vores største atleter i nyere tid, efter lang tids sygdom sov stille ind den 11. september 2018 i en alder af kun 53 år.

Vores tanker går til Bettinas mand Jesper, og hendes børn.

Bettina startede sin aktive politiidrætskarriere som løber. Hun fik debut på det danske politilandshold i cross/terrænløb i Schweitz i 1988. Topplaceringen kom 4 år efter, hvor hun vandt guld i cross og dermed det europæiske politimesterskab i England. Samtidig var hun stærkt medvirkende til, at det danske crosshold også vandt en fornem bronze.

Siden skiftede Bettina til atletikkens verden, hvor det især var mellemdistancerne, der var hendes store force. Som 800 m løber opnåede Bettina at optræde ved de europæiske politimesterskaber for det danske politilandshold flere gange. Kigger man på Dansk Politiidrætsforbunds rekorder, vil man få bevis for Bettinas suverænite, da hun fortsat er indehaver af 4 løberekorder: 800 m, 1500 m, 3000 m og halvmarathon – alle sat i starten af 1990’erne og endnu ikke overgået.

Bettina deltog i det civile EM i Tyskland i 1993, hvor hun løb i tiden 4.09.75 på 1500 meteren. En tid der var den næsthurtigste i Danmark frem til 2012.

Da interessen for løb ikke længere fangede Bettina, slog hun sig i stedet med stor iver på cykelsporten og kørte både landevejscykling og mountainbike, hvilket viser hendes utrolig store alsidighed og træningsflid. Hun blev så dygtig, at hun endnu engang blev udtaget til et europæisk politimesterskab, nemlig de europæiske politimesterskaber i cykling 2012 i Frankrig. Her sluttede Bettina på en flot 16. plads i linjeløbet. Disse mesterskaber blev Bettinas sidste optræden på et danske politilandshold – 24 år efter hun debuterede som crossløber – fantastisk.

Bettina har gennem de senere år været mere og mindre selvskreven som den, der næsten altid cyklede afsted med de øverste podiepladser til såvel de danske politimesterskaber i cykling og mountainbike samt de mange andre mountainbikeløb i Danske Politiidrætsforbunds regi.

Sportsligt var Bettina en ener, men også på det personlige plan var Bettina en ener. Hun var utrolig afholdt af alle for hendes meget positive menneskelige egenskaber. Altid smilende og i godt humør, altid plads til en opmuntrende kommentar og en hurtig replik.

Så absolut et eksempel til efterlevelse, og en god kollega, der vil blive savnet.

Æret være Bettinas minde.

Dansk Politiidrætsforbund

Velkommen til et fællesskab, hvor passion for sport og et dedikeret engagement mødes.

Dansk Politiidrætsforbund er stolt af at være det samlende punkt for politiansatte over hele landet, der ønsker at dyrke sport og som værdsætter kammeratskab med kolleger og sund konkurrence.

Nyheder

Julsøløbet 2025

Den 10. april blev den nu 5. udgave af Julsøløbet afholdt. Løbet er et samarbejde mellem Silkeborg PI’s Bo Lindholm og Slagelse PI’s Peter Wiha

Repræsentantskabsmøde i DPIF 2025

Repræsentantskabsmøde i Dansk Politiidrætsforbund📍 Hotel Scandic, Odense – Mandag den 7. april 2025Rekordaktivitet og stigende medlemstalForma

Kbh. Cup 1. afd. - 3. april 2025

Torsdag d. 3. april afviklede Orienteringsafdelingen i PI-København sæsonens første politi-orienteringsløb, hvor 41 løbere fik glæde af Jan Joha

DM i bordtennis 25.-26. marts 2025

Den 25. og 26. marts blev de Danske Politimesterskaber i bordtennis afholdt i Broager, Sønderjylland, med Padborg PI som arrangør.Dansk Politiidræt


Nyhedsarkiv

Tak til vores samarbejdspartnere:

Hummel
PFA
Lån & Spar
SPORT 24
Resorb®
Popermo Forsikring GS
FL Marketing
STAI

Dansk Politiidrætsforbund
Københavns Vestegns Politi
Birkelundsvej 2
DK-2620 Albertslund

Telefon +45 2880 0067
info@politisport.dk

CVR nr. 31907756