Mindeord over Palle Redder

Mindeord
Af: Lars Bisgaard, formand PI Aarhus og Ole K. Jacobsen, Dansk Politiidrætsforbund

Palle Redder, æresmedlem i Dansk Politiidrætsforbund (DPIF)

En ener er gået bort.
Palle Redder – een af de første 4, der modtog DPIF’s nyindstiftede Æresmedlemsnål – er gået bort i en alder af 62 år som følge af en længerevarende cancersygdom.

Palle har et utal af gange repræsenteret DPIF ved europæiske politimesterskaber i maraton, og tilbage i 80’erne var han den af de allerbedste løbere under Dansk Atletik Forbund. Palle vandt flere gange det danske civile mesterskab i maraton, ligesom han også repræsenterede Dansk Atletik Forbund på landsholdet.

En hel særlig rekord bliver nok aldrig overgået af nogen. Palle har gennemført 100 maratonløb – alle i en tid på under 3 timer. Helt, helt ekstraordinært.
Et af de mange løb var ved de danske politimesterskaber i Aarhus, hvor Palle 12 km fra mål fik ondt i benet. Han stoppede og tog nummeret af. Efterfølgende drøftede han med “følge cyklen” om, hvornår han ville blive hentet? “Følge cyklen” oplyste, at det gjorde han ikke…
Palle satte nummeret på igen og løb i mål – under 3 timer.

Det sidste officielle løb, som Palle deltog i var Berlin Halvmaraton, som Palle gennemførte så sent som i august måned 2021.

Palle har virket som lærer på Politiskolen og som uddannelsesleder i Østjyllands Politi, og ingen af alle de mange politikollegaer under uddannelse, er nogensinde gået forgæves til Palle.
Som bredt orienteret mod omverdenen har Palle været udsendt til internationale missioner i nogle af verdens brændpunkter adskillige gange. Palle har altid løst alle opgaver på meget fornem vis, og han har været Dansk Politi en meget værdig repræsentant. Palle er flere gange blevet hædret med flere medaljer og ordner for sin indsats.

Men på trods af sine meget fornemme præstationer som idrætsmand og kollega har Palle i alle sammenhænge altid været yderst ydmyg omkring sig selv, så vi kan blot tilføje, at vi altid har betragtet Palle var noget særligt, altid positiv, en fighter, et forbillede og et eksempel til efterlevelse for mange og så var han fremfor alt en person, som vi alle, som det fremgår i indstillingen til DPIF’s Æresnål, gerne vil være.
Kort sagt af præsten ved begravelsen; “Palles sko bliver umulige at fylde ud”.

Vores tanker går til hustruen Dorthe, børn og børnebørn.

Æret være Palles minde.

Dansk Politiidrætsforbund

Velkommen til et fællesskab, hvor passion for sport og et dedikeret engagement mødes.

Dansk Politiidrætsforbund er stolt af at være det samlende punkt for politiansatte over hele landet, der ønsker at dyrke sport og som værdsætter kammeratskab med kolleger og sund konkurrence.

Nyheder

DM i maraton 10. maj 2026

Flot afvikling af DPM i maraton ved Copenhagen Marathon 2026. Søndag den 10. maj blev årets Danske Politimesterskaber i maraton afholdt i forbindels

Politiet tog bronzen ved DM i Feltsport

Politiet tog bronzen ved DM i Feltsport. Den 8. maj 2026 skrev Dansk Politi et lille stykke historie, da et hold fra DPIF for første gang i årtier s

DM i orienteringsløb & sprint 2026

Flotte dage ved DPM i orienteringsløb 2026. Den 5., 6. og 7. maj blev årets danske politimesterskaber i orienteringsløb afholdt af Aalborg PI og Ra

Le Mans Gokart Grand Prix 2026

Tradition, fart og fællesskab i Vandel. Gode traditioner er værd at holde fast i – og én af de stærkeste i politiet er det årlige gokart Le Man


Nyhedsarkiv

Tak til vores samarbejdspartnere:

Hummel
PFA
Lån & Spar
SPORT 24
Resorb®
Popermo Forsikring GS
FL Marketing
STAI

Dansk Politiidrætsforbund
Københavns Vestegns Politi
Birkelundsvej 2
DK-2620 Albertslund

Telefon +45 2880 0067
info@politisport.dk

CVR nr. 31907756