Nordisk Politiidrætsforbunds kongres i Tallinn

Dansk deltagelse ved Nordisk Politiidrætsforbunds kongres i Tallinn

Dansk Politiidrætsforbunds forretningsudvalg var i weekenden 9.–11. maj 2025 repræsenteret ved Nordisk Politiidrætsforbunds kongres, som denne gang blev afholdt i Tallinn, Estland. Forbundet deltog med formand Henrik Sønderby, kasserer Carsten Ekstrøm og forretningsudvalgsmedlem Ea Busch Nielsen. Næstformand Erik Thrane Hejlesen måtte desværre melde afbud.

Kongresprogrammet blev indledt fredag aften med møde i den tekniske komité. Her blev en række forslag og eventuelle vedtægtsændringer gennemgået og drøftet forud for lørdagens kongres. Desværre deltog det finske politiidrætsforbund "SPUL" ikke, da de i øjeblikket er økonomisk hårdt ramt og har valgt at indtage en hvilende medlemsstatus. Det betyder også, at Finland ikke deltager med atleter ved de nordiske mesterskaber i 2025 – en trist udvikling, som de øvrige forbund håber snart vender.

Lørdagens kongres bød på en række vigtige drøftelser om fremtiden for nordisk Politiidræt. Blandt andet blev værtskaberne for kommende nordiske mesterskaber fordelt mellem landene. En af de mere markante beslutninger var, at Sverige får opgaven med at afholde et ”officielt” nordisk mesterskab i padel i efteråret 2026 eller foråret 2027 – en direkte opfølgning på Danmarks vellykkede afvikling af samme i 2024. På kongressen i 2027 i Norge vil man så tage stilling til, om padel skal optages som en fast sportsgren i det nordiske regi.

Ved afslutningen af kongressen blev formandskabet for Nordisk Politiidrætsforbund officielt overdraget fra værtslandet Estland til Norge. Estlands formand Allar Raja overdrog posten til Norges Ellen Mari Burheim, som nu leder forbundet frem til næste kongres i 2027.

Udover det faglige program havde de estiske værter også arrangeret lidt kulturelt indhold. Delegationen besøgte blandt andet Tallinns gamle bydel, kendt for sin tilknytning til Dannebrog, der ifølge sagnet faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i 1219 – et af de nordiske korstog hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne.

Gruppen lagde også vejen forbi det estiske præsidentpalads og det ikoniske tv-tårn.

Søndag gik turen tilbage til Danmark med rygsækken fuld af nye indtryk og inspiration til det fortsatte nordiske samarbejde i politiidrættens tjeneste.

Dansk Politiidrætsforbund

Velkommen til et fællesskab, hvor passion for sport og et dedikeret engagement mødes.

Dansk Politiidrætsforbund er stolt af at være det samlende punkt for politiansatte over hele landet, der ønsker at dyrke sport og som værdsætter kammeratskab med kolleger og sund konkurrence.

Nyheder

Albaniløbet og Willemoesløbet 2026

Albaniløbet og Willemoesløbet 2026 afgjort i Stråsø Plantage. Fyns PI havde i år fornøjelsen af igen at arrangere Willemoesløbet og Albaniløbe

Nordiske Politimesterskaber i skydning 2026

De Nordiske Mesterskaber i skydning. Fra den 20.–24. august 2026 var Dansk Politiidrætsforbund værter for De Nordiske Mesterskaber i skydning. Mes

DM i golf 17.-18. august 2026

Nye mestre kåret ved De Danske Politimesterskaber i golf 2026. Slagelse PI havde i år fornøjelsen af at arrangere De Danske Politimesterskaber i Go

Antvorskovløbet 2026 – flot orienteringsdag i Alsted Skov

Torsdag den 13. august blev den 16. udgave af Antvorskovløbet afviklet i Alsted Skov. Hele 60 deltagere – både politifolk fra hele landet og lokal


Nyhedsarkiv

Tak til vores samarbejdspartnere:

Hummel
PFA
Lån & Spar
SPORT 24
Resorb®
Popermo Forsikring GS
FL Marketing
STAI

Dansk Politiidrætsforbund
Københavns Vestegns Politi
Birkelundsvej 2
DK-2620 Albertslund

Telefon +45 2880 0067
info@politisport.dk

CVR nr. 31907756