
Torsdag d. 04-11-2021 afholdt Esbjerg PI landets første padel-stævne.
Idemanden bag stævnet – Jesper Mørup – henvendte sig til den resterende del af EPIs bestyrelse med ideen om et nationalt stævne. Med de gode kontakter vi har i byen besluttede
vi os for at give os i kast med projektet.
Vi lejede en hal med 2 indendørs baner, og begyndte planlægningen – ud fra forventet kamptid mv. så blev der åbnet for 16 hold – 32 spillere. Vi var spændte på, om opbakningen ville være stor nok – dette blev hurtigt gjort til skamme da der inden for få dage var besat alle 16 pladser – med deltagere fra KBH, ØJYL, FYN, MVJYL og SJYL så var der fin opbakning fra hele landet – flere ville også tilmelde sig, men vi måtte melde ”alt optaget”.
På selve dagen startede vi med puljekampe – 4 puljer med 4 hold i hver skulle dyste og de 2 bedste ville gå videre fra hver pulje. Der blev kæmpet bravt – nogle kampe var tætte mens der for andre var rimelig forskel på niveau.
Efter endte puljekampe skulle grupperne parres i kvartfinalerne – allerede her blev der spået om ”hvem der ville gå hele vejen”. Et godt bud var Kim Daugaard og Casper Ravnsbæk fra Københavns politi. De havde ikke tabt et parti i de indledende puljekampe.
Som kampene skred frem blev niveauet højere og højere, og især de to semifinaler og finalen må siges at være spillet på et meget højt niveau.
Som spået af flere blev finalen mellem Kim Daugaard/Casper Ravnsbæk og Jesper Mørup/Matti Stampe (SJYL/KBH).Padelstævne
Her blev der spillet flot padel og nogle gode lange dueller – til sidst endte Kim Daugaard/Casper Ravnsbæk med sejren med cifrene 6-1 6-2.
Vi sluttede dagen af med præmieoverrækkelse sponsoreret af EPI.
Danmark skal til EPM i Sofia efter nervepirrende drama. De danske politiherrer sikrede sig billetten til Europamesterskabet i fodbold i 2027 efter en
Torsdag den 24. september dannede Vejle Padelcenter – Danmarks absolut fedeste padelcenter – ramme om årets kredsmesterskab i padel for Sydøstjy
Fyn løb med guldet ved DPM i Mixvolley 2026. Søndermarkshallen i Vejle dannede rammen om årets Danske Politimesterskab i Mixvolley, hvor 120-130 de
Ronde Van Bjerre: Gravel, fællesskab og konkurrence. 21 ryttere stod torsdag den 10. september klar, da starten gik til den allerførste udgave af Ro