Landets største politiidrætsforening, PI-København, blev 100 år søndag den 12. januar 2020. Det blev markeret ved det årlige ”12. januar-møde”, hvor PI-Københavns forretningsudvalg, bestyrelse, æresmedlemmer og gæster er inviteret med.
Dansk Politiidrætsforbunds formand, Knud Stadsgaard, fremhævede i sin tale for foreningen det store frivillige arbejde, der er ydet overalt i foreningen siden stiftelen i 1920, og pointerede, at flere af PI-Københavns markante figurer spillede en helt afgørende rolle, da DPIF blev stiftet i 1946. Siden da har flere haft poster som bl.a. formænd i begge foreninger, og uden disse fremsynede foregangsmænd havde vi helt sikkert ikke haft et Dansk Politiidrætsforbund, som vi kender det i dag.
Stor tak til alle, der gennem tiderne har ydet en kæmpe indsats for politiidrætten i PI-København til gavn og fælles glæde for politiidrætten overalt i landet…. og stort tillykke til foreningen med de 100 år.
Ved samme lejlighed blev formand Gunnar Nørager af Knud Stadsgaard tildelt Dansk Politiidrætsforbunds sølvnål, der bl.a. blev begrundet med Gunnars 4 års lange virke i DPIF’s fodboldudvalg fra 2009 til 2013 og som formand for PI-København siden foråret 2012. I den periode har Gunnar bl.a. været med som arrangør af de første europæiske politimesterskaber i fodbold for kvinder, der blev afholdt i København i 2012.
Desuden har Gunnar sammen med andre frivillige i PI-København været den, der har stået i spidsen for, været tovholder på samt arrangør af adskillige danske politimesterskaber inden for hele paletten af de discipliner, som DPIF udbyder af danske politimesterskaber, og Gunnar var én af ophavsmændene til ideen med at sammenlægge flere af vores mesterskabsstævner til et stort stævne. Første gang var i 2015, hvor badminton/skydning og håndbold blev afviklet sammen, i 2017 var bordtennis koblet på, og nu igen i 2020 er PI-Kbh. værter for de samme mesterskaber.
Det var en stor glæde at overrække Dansk Politiidrætsforbunds sølvnål til Gunnar Nørager, PI-København.
Det danske kvindelige politilandshold i fodbold kæmpede den 13.-14. november for en plads ved EM i Tyskland, som afholdes i juni 2025. Holdet var ikk
De Danske Politimesterskaber i padel blev afholdt den 12. og 13. november og var i år arrangeret af Midt- og Vestsjællands PI. Mesterskaberne fandt
Dansk Politiidrætsforbund og PFA fortsætter det gode samarbejde. På billedet ses direktør for PFA Søren Bang Palfelt og formand for Dansk Politii
Dansk Politiidrætsforbund havde i forbindelse med USPE-kongressen der blev afholdt i Thessaloniki i Grækenland fra den 1.-3. november 2024 indstille