📍 Hotel Scandic, Odense – Mandag den 7. april 2025
Formand Henrik Sønderby indledte mødet med at fremhæve den rekordhøje aktivitet i forbundet i den forgangne beretningsperiode. Aldrig før er der blevet afholdt så mange arrangementer i regi af politiidrætten, og medlemsudviklingen viser en klar positiv tendens.
Der blev samtidig rettet en stor ros til de mange lokale foreninger for deres indsats – særligt i forhold til at tage godt imod nye elever og introducere dem til politiidrættens værdier og stærke fællesskab.
Repræsentantskabsmødet blev også indledt med et øjebliks stilhed til minde om tidligere formand Kurt Olsen, der er gået bort i perioden. Kurt havde i mange år en markant rolle i forbundet, og hans store engagement og indsats vil blive husket med respekt og dyb taknemmelighed.
Under mødet blev der uddelt både sølv- og guldnåle til personer, der har ydet en særlig indsats. Derudover blev tre æresmedlemskaber tildelt prominente navne, som gennem mange år har bidraget markant til udviklingen og styrkelsen af politiidrætten.
Formandens beretning blev vedtaget uden bemærkninger, såvel som kassererens aflæggelse af regnskabet, ikke affødte bemærkninger.
Ved de efterfølgende valg til formand samt øvrigt forretningsudvalg, var der genvalg til formand Henrik Sønderby, mens Jens Claumarch valgte at træde tilbage som næstformand efter eget ønske. Erik Thrane Hejlesen blev valgt som ny næstformand. Kasserer Carsten Ekstrøm blev genvalgt, og Ea Busch Nielsen blev valgt som nyt medlem af forretningsudvalget.
Rigspolitichefen havde desværre ikke mulighed for at deltage fysisk, men sendte i stedet en varm og opmuntrende videohilsen til repræsentantskabet.
Tak til alle de fremmødte og til de mange foreninger, som hver dag arbejder for at styrke politiidrætten i Danmark. Vi ser frem til endnu et år fyldt med fællesskab, engagement og stærke idrætslige oplevelser!

De tre nye æresmedlemmer sammen med formand Henrik Sønderby. Fra venstre Ole Kjær Jacobsen, tidligere generalsekretær og kasserer, Mogens Lauridsen, tidligere formand og Jens Claumarch, tidligere næstformand.
Albaniløbet og Willemoesløbet 2026 afgjort i Stråsø Plantage. Fyns PI havde i år fornøjelsen af igen at arrangere Willemoesløbet og Albaniløbe
De Nordiske Mesterskaber i skydning. Fra den 20.–24. august 2026 var Dansk Politiidrætsforbund værter for De Nordiske Mesterskaber i skydning. Mes
Nye mestre kåret ved De Danske Politimesterskaber i golf 2026. Slagelse PI havde i år fornøjelsen af at arrangere De Danske Politimesterskaber i Go
Torsdag den 13. august blev den 16. udgave af Antvorskovløbet afviklet i Alsted Skov. Hele 60 deltagere – både politifolk fra hele landet og lokal