Sølvnål til Regin Østergaard og Morten Jensen

Motivering for Morten Jensen, Thisted PI:
Morten blev valgt som formand for Thisted PI den 4. marts 2011 og bestrider stadig denne post.
Du er inkarneret golfspiller, så allerede i 2012 stod Thisted som vært for de danske politimesterskaber i golf på banen midt i National Park Thy.
Du er ligeledes med i en årlig afvikling af kredsmesterskab i golf for de 7 lokalstationer i hjemkredsen.
I 2017 overtog du posten som Midt- og Vestjyllands repræsentant i Dansk Politiidrætsforbunds hovedbestyrelse og havde inden da allerede været suppleant og deltaget i et par hovedbestyrelsesmøder.
Du er altid klar til at yde en indsats og deltager meget aktivt under vores hovedbestyrelsesmøder.
Du var i 2019 med i styregruppen omkring afvikling af det store 4 dobbelte danske politimesterskab i Herning, hvor flere hundrede idrætskollegaer havde et par fantastiske dage.
Du finder også tid til andet end politiidræt, da du også er indblandet i foreningsarbejde under Thisted badmintonklub.
Det er en stor glæde at overrække Dansk Politiidrætsforbunds sølvnål til Morten Jensen, Midt- og Vestjyllands PI.

Motivering for Regin Østergaard, Viborg PI:Regin Østergaard, Viborg PI
Regin overtog posten som kasserer den 1. september 2004 efter Claus Hansen, der skiftede til auditørkorpset.
Regin har siden varetaget posten med stor omhu og sørget for, at foreningen har en fornuftig økonomi, hvor der altid har været plads til at støtte og give tilskud til deltagelse i politiidrætsstævner eller andre stævner, hvor kollegaer har stillet op for politiidrætten i Viborg samt ydet store tilskud til nye indkøb af udstyr til motionsrum og spille/løbe/cykeltøj.
Regin og resten af bestyrelsen har altid haft den holdning, at Viborg PI ikke skal være en opsparingsforening, men at pengene skal ud til de medlemmer, der gerne vil være aktive.
Regin har haft nok at se til, da Viborg PI og til dels Midt- & Vestjyllands PI har været arrangør af adskillige Danske Politimesterskaber i skydning (3), landevejscykling (2), bowling (2), MTB (1), Nordisk mesterskab i håndbold, Europæisk mesterskab i herrehåndbold, 4 x DPM i Herning i 2019 samt en del PI stævner i hans periode som kasserer.
Regin har ikke blot holdt styr på finanserne ved disse stævner, men har også ydet en stor indsats under afviklingen af de mange stævner.
Regin har desuden siden 2017 været valgt som revisor for Dansk Politiidrætsforbund og giver en hjælpende hånd hvert år med udregning af medlemstallet for Dansk Politiidrætsforbund.
Det er en stor glæde at overrække Dansk Politiidrætsforbunds sølvnål til Regin Østergaard, Viborg PI.

Politidirektør Helle Kyndesen, Midt- og Vestjyllands Politi, overrakte sølvnåle og udtalte i den anledning:
“Det var rigtig dejligt at kunne hædre både Morten og Regin for deres arbejde med politiidræt. De har begge i mange år ydet en utrolig stor indsats til gavn for kollegerne.
Ud over gaverne og hæderen fik de også begge en kæmpe stor tak for deres indsats, og vi er her i Midt- og Vestjyllands Politi stolte over, at Morten og Regin også er blevet hædret af DPIF.”

Dansk Politiidrætsforbund ønsker tillykke.

Dansk Politiidrætsforbund

Velkommen til et fællesskab, hvor passion for sport og et dedikeret engagement mødes.

Dansk Politiidrætsforbund er stolt af at være det samlende punkt for politiansatte over hele landet, der ønsker at dyrke sport og som værdsætter kammeratskab med kolleger og sund konkurrence.

Nyheder

Albaniløbet og Willemoesløbet 2026

Albaniløbet og Willemoesløbet 2026 afgjort i Stråsø Plantage. Fyns PI havde i år fornøjelsen af igen at arrangere Willemoesløbet og Albaniløbe

Nordiske Politimesterskaber i skydning 2026

De Nordiske Mesterskaber i skydning. Fra den 20.–24. august 2026 var Dansk Politiidrætsforbund værter for De Nordiske Mesterskaber i skydning. Mes

DM i golf 17.-18. august 2026

Nye mestre kåret ved De Danske Politimesterskaber i golf 2026. Slagelse PI havde i år fornøjelsen af at arrangere De Danske Politimesterskaber i Go

Antvorskovløbet 2026 – flot orienteringsdag i Alsted Skov

Torsdag den 13. august blev den 16. udgave af Antvorskovløbet afviklet i Alsted Skov. Hele 60 deltagere – både politifolk fra hele landet og lokal


Nyhedsarkiv

Tak til vores samarbejdspartnere:

Hummel
PFA
Lån & Spar
SPORT 24
Resorb®
Popermo Forsikring GS
FL Marketing
STAI

Dansk Politiidrætsforbund
Københavns Vestegns Politi
Birkelundsvej 2
DK-2620 Albertslund

Telefon +45 2880 0067
info@politisport.dk

CVR nr. 31907756