
Dette års danske politimesterskaber havde rekord i antallet af deltagende hold – nemlig 14. Et enkelt ærgerligt afbud gjorde, at vi ikke nåede op på de 15 tilmeldte hold. Det store antal tilmeldte hold udsprang af, at vi i år efter samråd med arrangørerne og fodboldudvalget besluttede at afvikle finalerunden med alle tilmeldte hold, således at alle undgik indledende kvalifikationsstævner med alt hvad det indebærer af transport og frihed.
Succesen var til at få øje på – mange deltagere og fuld action på 3 baner fra kl. 9.00 til kl. 14.00. Mange spændende og seværdige kampe, total jævnbyrdighed i en pulje og som følge heraf omkamp (Aarhus trak det længste strå efter “Golden Goal”), rigtig mange TV-mål, “straffesparksdribling” om guld og sølv, præmieoverrækkelse ved Fredericias borgmester, og fremfor alt den sædvanlige hilsen på kollegaer, som man ikke har set siden sidst.
Stort tillykke til Sydsjælland og Lolland Falster, der på taktisk klogt spil formåede at vinde deres pulje og i finalerunden mod St. Bellahøj og Aarhus, havde dygtigheden og heldet til at vinde. Dog først som nævnt efter “straffesparksdribling” mod Aarhus. Begge hold vandt 1 – 0 over sidste års mestre fra St. Bellahøj, og da den indbyrdes kamp sluttede 2 – 2 var resultatet helt lige.
Resultaterne kan læses her.
Danmark skal til EPM i Sofia efter nervepirrende drama. De danske politiherrer sikrede sig billetten til Europamesterskabet i fodbold i 2027 efter en
Torsdag den 24. september dannede Vejle Padelcenter – Danmarks absolut fedeste padelcenter – ramme om årets kredsmesterskab i padel for Sydøstjy
Fyn løb med guldet ved DPM i Mixvolley 2026. Søndermarkshallen i Vejle dannede rammen om årets Danske Politimesterskab i Mixvolley, hvor 120-130 de
Ronde Van Bjerre: Gravel, fællesskab og konkurrence. 21 ryttere stod torsdag den 10. september klar, da starten gik til den allerførste udgave af Ro