politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

2. afdeling af DMI jubilæumscup i cykling

27.07.2019

Dansk Militær Idrætsforbund stod for afviklingen af 2. afdeling af cykelserien DMI Jubilæums Cup onsdag den 26. juni i Højslev nordøst for Skive.

Der var tilmeldt 66 ryttere fra de 2 forbund  og Garnisonen i Skive, der stod for alt det praktiske, havde valgt at genanvende ruten fra militærets mesterskab i 2018.
Ruten bød på adskillige små og store bakker, en del sving, noget sidevind og masser af godt vejr, der smittede af på rytterne, der nød det gode cykelterræn.
Da løbet skulle afgøres, var politiets ryttere skarpe på både dame- og herresiden.
Line Lundbak, PI Nordjylland, vandt hos damerne foran Pernille Christoffersen og Tabita Hartmann-Hansen, begge fra Midt- og Vestsjælland.

Hos herrerne var Jakob hurtigere end Jakob på toppen af målstigningen. Jakob Nørgaard, Randers PI, vandt foran Jakob Hoffmann, Aarhus PI og med Hans Hoffmann, Horsens PI, på en fornem tredieplads.
Stor tak til alle rytterne for et flot fremmøde og specielt tak til arrangøren for et rigtigt godt cykelarrangement.

Fotos og resultatliste vil snarest blive opdateret på Aktivitetskalenderen.

Scroll to Top