politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

.

Propositioner for Bowling

§ 1
Mesterskabet afvikles individuelt og i par for såvel damer og herrer.

§ 2
Mesterskabet afvikles som endagsstævne.

§ 3        Europæisk Spillemåde:

§ 3.1
Alle deltagere spiller indledende 5 serier.

§ 3.2
For tilmeldte spillere i par, er de indledende serier også gældende for par.

§ 3.3
Dansk Politimester i par er det par, der har største samlet keglefald efter spillernes indledende serier. (10 serier).

§ 3.4
Ved ens keglefald er vinderen det hold, der har flest Strikes, og ved lighed her er vinderen det hold, der har flest Spares. Er der fortsat lighed er vindren det hold, der har den laveste seriedifference.

§ 4       Finalespil:

§ 4.1
De 16 bedste damer, og de 16 bedste herrer fra indledende runde går til ottendedelsfinalerne.

§ 4.2
Spillerne indplaceres efter rangering ud fra placering i indledende runde, således at nr. 1 spiller mod nr. 16, nr. 2 mod nr. 15, nr. 3 mod nr. 14, nr. 4 mod nr. 13, nr. 5 mod nr. 12, nr. 6 mod nr. 11, nr. 7 mod nr. 10 og nr. 8 mod nr. 9.

§ 4.3
Ottendedelsfinalerne spilles med 1 serie, som kampe, hvor der efter rangeringen fordeles i 2 halvdele, således at fordelingen er som følger: kamp 1 (1-16) kamp 2 (8-9) kamp 3 (5-12) kamp 4 (4-13) kamp 5 (3-14) kamp 6 (6-11) kamp 7 (7-10) kamp 8 (2-15).

§ 4.4
Kvartfinalerne spilles med 1 serie, som kampe: Kamp 9 er vinder af kamp 1 mod vinder af kamp 2. Kamp 10 er vinder af kamp 3 mod vinder af kamp 4. Kamp 11 er vinder af kamp 5 mod vinder af kamp 6. Kamp 12 er vinder af kamp 7 mod vinder af kamp 8.

§ 4.5
Semifinalerne spilles med 1 serie, som kampe: Kamp 13 er vinder af kamp 9 mod vinder af kamp10 og kamp 14 er vinder af kamp 11 mod vinder af kamp 12.

§ 4.6
Finalen spilles med 1 serie som kamp 15, hvor vinderen af kamp 13 spiller mod vinderen af kamp 14.

§ 4.7
Er stillingen lige efter 1 serie i finalespillet, spilles rude 9 og 10 om, indtil der er en vinder.

§ 4.8
Vinderen af finalen er Dansk Politimester for henholdsvis damer og herrer.

Vedtaget på HB-møde den 17. november 2011.

Scroll to Top