politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Danmark er EUROPAMESTRE

EUROPAMESTRE – Danmark kæmpede til det allersidste og hev guldet med hjem!

Den 16. udgave af Europæiske Politimesterskaber i Håndbold blev afviklet i Balatonfüred, Ungarn i uge 38.

8 hold var tilmeldt, og ved lodtrækning fordelt i 2 puljer. Danmark havde trukket Ungarn, Frankrig og Schweiz i det indledende gruppespil. Især de forsvarende bronzevindere fra Frankrig, gav de danske drenge lidt udfordringer, men heldigvis blev det til en sejr til Danmark på 28-27. Og med 3 sejre i bagagen ventede Østrig i semifinalen.

Østrig nåede dog aldrig at blive rigtigt farlige for danskerne der kom foran fra start og gik til halvleg med en føring på 16-12. I 2. halvleg skruede danskerne endnu mere op for tempoet og kampen endte 33-24 til Danmark.

I finalen ventede Tyskland, til en historisk kamp af en finale. Tyskerne kom foran fra start og havde det generelle overtag i 1. halvleg, men danskerne gav ikke op og hang godt på. Tyskland kunne dog gå til halvleg med en 4 måls føring på 21-17. 2. halvlegs start var en kopi af 1. halvleg, og tyskerne formåede 2 gange at komme på en 5 måls føring. Men igen blev der ikke givet op, og danskerne formåede hver gang at kæmpe sig tilbage i kampen, og med ca. 3 min. tilbage stod den pludselig 31-32 i dansk favør. Men tyskerne kæmpede sig til endnu et mål, så den ordinære spilletid blev 32-32. Hermed stod den på forlænget spilletid, 2×5 min. Men heller ikke det var nok og den forlængede spilletid ender på 36-36, så endnu 2×5 min’s forlænget spilletid måtte der til. Og her var de danske drenge bedst! 1. halvleg vindes med 37-39, men tyskerne gav heller ikke op og kæmpede sig til 39-39. Heldigvis havde danskerne et par mål og et par redninger i sig endnu, så slut resultatet endte 39-41.

En sand gyser, og 31 års guldtørke er endelig forbi.

Kæmpe velfortjent tillykke til hele holdet!

/Maria Lundgaard, Holdleder

Scroll to Top