politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Danmark kvalificeret til EM i fodbold for kvinder 2016

01.11.2015

Det Danske Politilandshold i fodbold for kvinder kvalificerede sig fredag aften til næste års slutrunde i den tjekkiske hovedstad Prag ved at vinde kvalifikationskampen mod Irland, der blev afviklet på CASA Arena i Horsens.
Irland var en ukendt modstander, da landet ikke var deltager ved de første Europæiske mesterskaber, som Danmark arrangerede i 2012 i København, hvorfor det danske hold var noget spændt på holdets styrke.
Kampens indledning viste dog hurtigt, at Danmark var både teknisk og taktisk overlegne, men da Irland fightede godt og tillige havde en sikker sidste skanse i målet, så blev 1. halvleg en ensidig affære, men uden mål.
Vi skulle helt ind til midvejs i 2. halvleg før der kom “hul på bylden”, da et langt skift fra venstre kant mod højre havnede hos Ditte Pedersen, der trak fra sin direkte modstander og hamrede bolden ind bag den irske målmand til føring 1-0 til Danmark.
Den stilling holdt kampen ud og dermed er Danmark som skrevet foroven, kvalificeret til næste års slutrunde.
De 8 hold der herefter er kvalificeret til at deltage ved slutrunden i Tjekkiet er foruden Danmark, Tyskland, Frankrig, Norge, Ungarn, Schweitz, Østrig og Grækeland. Værtslandet stiller ikke med landshold.
Tillykke til pigerne og staben omkring holdet.

Scroll to Top