politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Den danske mester i golf forsvarede med held sin titel

31.08.2017

Det danske politimesterskab i golf blev i år afholdt på Esbjerg Golfklubs velplejede og naturskønne bane i Marbæk ved den jyske vestkyst d. 15. og 16. august.
Esbjerg PI’s golfafdeling havde i år fornøjelsen af at kunne byde deltagerne velkommen på en af Danmarks mest anerkendte baner, og på trods af beliggenheden på den jyske vestkyst, havde vejrguderne været barmhjertige ved at sende sol og mild vind ind over anlægget begge dage.
Spillerne blev dog trods det gode vejr udfordret af utroligt hurtige greens, og vild, blomstrende lyng, der gjorde spillet svært for de fleste.
Det til trods lykkedes det Jan Birger Nielsen at forsvare sin titel i mesterrækken mod en heroisk kæmpende Carsten Ekstrøm, som indtog 2. pladsen
Vinder af A-rækken blev Søren Norlander fra København PI, mens damerækken desværre ikke blev afholdt pga. manglende tilmeldinger.
Den samlede resultatliste kan læses her.

Scroll to Top