politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

DM i mixvolley vundet af København

09.11.2017

De Danske Politimesterskaber i mixvolley afholdtes den 8. november med Københavns Vestegns Politiidrætsforening som arrangør og for første gang i 2 år, da mesterskaberne i 2015 måtte aflyses på grund af manglende tilslutning.
Også ved dette års mesterskaber var der udfordringer, men godt og dygtigt arbejde af volleyudvalget og andre, der glædes ved sporten, lykkedes det at få stablet mesterskabet på benene.
6 politikredse med 8 hold fra København, Randers, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Nordsjælland og Københavns Vestegn. Programmet var tæt og der blev spillet mange spændende kampe.

I A-rækken var der 3 hold, som mødte hinanden 2 gange for til slut at spille en A-finale. A-finalen blev vundet af Randers foran Aalborg og med Københavns Vestegn-2. Den bedste mandlige spiller i A-rækken blev Niels Kristian Christensen fra Randers, og den bedste kvindelige spiller blev Silvia Mørup fra Aalborg.

I Eliterækken var der 5 hold, som efter indbyrdes kampe sluttede af med finalekamp og en kamp om 3. pladsen og bronze. Esbjerg og Nordsjællan dystede i kampen om bronze, og Nordsjælland vandt denne kamp med cifrene 2-1. Kampen om DM-guldet stod mellem København og Aarhus, hvor København, der gennem hele turneringen havde vist stor klasse, vandt kampen 2-0, og nu kan kaldes Danske Mestre 2016.
Den bedste mandlige spiller i Eliterækken blev Christopher Secher fra København og den bedste kvindelige spiller blev Lea Madsen fra Esbjerg.

Resultatlisten vil snarest kunne ses på hjemmesiden.

Scroll to Top