politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

DMI Jubilæumscup 4. afd. afsluttede løbsserien

24.09.2019

DMI jubilæumscup 2019 blev afviklet i omegnen af Haderslev, hvor den lokale garnison var arrangør af såvel 4. afdeling af DMI jubilæumscuppen og Dansk Militær Idrætsforbunds mesterskaber i landevejscykling.

Bortset fra en rigtig, rigtig strid vind, som tog til i løbet af dagen, var det en rigtig god rute på godt 20 km, der skulle gennemkøres 5 gange for Mesterklassens vedkommende og 3 gange for alle øvrige.

De foregående 3 afdelinger viste, at vi fra politiet har været godt kørende i alle klasser, og 4. afdeling blev ingen undtagelse.

Da de enkelte klasser var afviklet var der 5. klassevindere ud af 6 fra Dansk Politiidrætsforbunds foreninger, hvilket vidner om en vis suverænitet.

Da forsvarschef Bjørn Bisserup senere overrakte såvel individuelle præmier og det synlige bevis på den samlede sejr til Dansk Politiidrætsforbund, var det med en bemærkning om, at han gerne så lidt mere jævnbyrdighed i konkurrencen næste år.

Tak til forsvarschefen for at afse tid til at deltage i medaljeoverrækkelsen.

Også en stor tak til Militærets Cykeludvalg ved Henrik Hugger og Henning Juhl og Dansk Politiidrætsforbunds Cykeludvalg ved Jørgen Guldborg, Jens Svenningsen og Morten Eslund Andersen for en fin, fin planlægning, der har muliggjort dette fælles arrangement.

Fotos optaget af Jan Jelstrup.

Resultatliste fra 4. afdeling og den samlede resultatliste fremgår af Aktivitetskalenderen.

Scroll to Top