politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

DPIF’s guldnål nr. 108 til Torben Olesen, Randers PI

23.04.2018

Dansk Politiidrætsforbunds Hovedbestyrelse har efter indstilling besluttet at forbundets højeste udmærkelse – guldnålen – skulle tildeles Randers Politiidrætsforenings mangeårige kasserer Torben Olesen.
Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med Torbens 60 års fødselsdag – og tillykke også med dette runde årstal – hvor begivenheden blev varetaget af Randers Politiidrætsforenings ligeledes mangeårige formand Troels Aagaard og hvor Torben i anledningen var omgivet af familie, venner og kollegaer.

Troels Aagaard begrundede overrækkelsen med bla. disse ord – …”Torben har i 25 år været kasserer i Randers Politiidrætsforening og en bærende kraft i foreningen i alle disse år. Der har ikke været nogen arrangementer i foreningen uden et aftryk fra Torbens side.
Foruden at holde styr på en omfattende økonomi, ikke mindst ved det senest og netop afholdte Danske Politimesterskab i badminton/indendørs skydning med 130 deltagere, er han altid den sidste person, der lukker og slukker ved vore arrangementer.
Torben har gjort det let for mig at være formand i min snart 15 årige periode og uden ham har det ikke været muligt at drive foreningen til den veldrevne forening, som vi har i dag, med en sund økonomi til gavn for alle foreningens medlemmer.
Tillykke med udmærkelsen.”

Forbundet er helt enig i ordene fra formand Troels og kan supplere med at det ikke er gået upåagtet hen i forbundet, at der i Randers Politiidrætsforening igennem mange år har siddet en endog meget stor ildsjæl, der har viet en stor del af sit liv til arbejdet med politiidrætten.
Tak for det Torben.
Med ønsket om fortsat god vind fremover – endnu engang tillykke med den velfortjente udmærkelse.
Mange hilsener fra Dansk Politiidrætsforbund

Scroll to Top