politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Lufthavnsmesterskaberne i gocart blev en våd affære

11.09.2017

De årlige lufthavnsmesterskaber i gocart blev traditionen tro afviklet på banerne på Roskilde Racing Center.
Dette års mesterskab blev afviklet i noget, der i værste version kunne betragtes som “silende regnvejr” og i bedste fald som “kraftigt regnvejr”.
Ikke desto mindre blev mesterskaberne afviklet, og hvor der på normal tør bane foregår mest “ligeud-kørsel”, så blev der oplevet kørere, der lavede pirouetter til et 10-tal, kørere, der kørte mod færdselsretningen (det må politifolk jo godt!!) og kørere, der kørte sidelæns og som flere gange var ved at forårsage uheld på banen, når de kørte på tværs i og efter deres pirouetter.
Men alle slap dog uden nævneværdige skrammer og alvorlige uheld.

Vand over hele banen, brændt gumme og dæk uden slidbaner og mere vand går ikke godt i spænd med høj hastighed og til dels overvurdering af egne køreevner, for det viste sig at flere åbenbart troede, at de kunne gå (læs: køre) på vandet.
Henrik Wiberg arrangerede sit sidste stævne inden pensionisttilværelsen trækker i ham, så her en lejlighed til at sige Henrik tak for stort slæb med at arrangere bl.a. også dette årligt tilbagevendende mesterskab.
Heldigvis er der afløsning på plads og du kan roligt glæde dig til 2018-udgaven af de Åbne Mesterskaber i gocart på Roskilde Racing Center.

Scroll to Top