politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Stort politimesterskabsstævne i København

09.04.2017

Den 28.-29. marts var PI-København værter for ikke mindre end 4 Danske Politimesterskaber på samme tid – håndbold, bordtennis, indendørs skydning og badminton.
Mesterskaberne blev afviklet i Frederiksberghallerne (håndbold og badminton, i Frihedens Idrætscenter (skydning) og i Grøndalscenteret (bordtennis).
Dermed det største danske politimesterskabsstævne i nyere tid og det skabte mindelser om de store håndbold-bordtennis mesterskaber, hvor der tidligere var helt op til 400 deltagere til dette mesterskab.
Nogenlunde samme antal var tilmeldt de forskellige discipliner, og PI-København havde gjort et stort og solidt forberedende arbejde godt støttet af DPIF’s sportslige udvalg, og på dagene supporteret af mange frivillige hjælpere, der gjorde at mesterskabsstævnet blev afviklet på et sportsligt højt niveau.
Glæd dig til at læse om de enkelte mesterskaber i kommende nummer af Politiidræt.

I mellemtiden kan du nærstudere resultatlisterne for de enkelte mesterskaber, som løbende vil blive lagt på hjemmesiden under Aktiviteten.

Scroll to Top