politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

1. afdeling i MTB sommercup i Randers

02.06.2021

Så fik vi endeligt skudt hul på en ny omgang MTB sommer cup. Vejret og sporet bar dog ikke præg af sommer. Det lignede mest af alt en dag i oktober med 10 grader og regn.

Aftenen inden løbet havde 4 friske folk fra Randers Politis Idrætsforening sat banen op. Det tog over 3 timer, og folk skøjtede rundt i mudder, imens tankerne mest gik på, hvor meget der skulle til for at aflyse.
Heldigvis blev arrangementet fuldført, som blev bakket op af ca. 30 glade fremmødte ryttere, hvilket må siges at være flot. Under løbet var vejrguderne dog lidt med os, idet det ikke regnede de par timer hvor løbet stod på.
Løbet blev kørt i Romalt Bakker, som er hjemmebane for MTB Randers. Sporet er gennem flere omgange renoveret og vedligeholdt af frivillige fra MTB Randers i samarbejde med Randers Kommune. Sporet var meget mudret flere steder, men der blev givet gas af de godt 30 fremmødte. Ruten var en sjov og udfordrende rute på ca. 5 km. med 150 hm pr. omgang. Regnen og mudret gjorde ruten ekstra udfordrende og flere ryttere kunne dog også berette om flere styrt. Heldigvis kom ingen til skade, og det lignede at rytterne havde en fest trods alt.
Der skulle køres 4 omgange for klase 1 og 2 mens klasse 3, 4 og damerne kørte 3 omgange. Der var også 2 tilmeldt i begynderklassen, som kørte 2 omgange.mtb sommercup i randers

Der var ryttere repræsenteret i alle klasser, som gav god konkurrence ude på sporet.
Med smil på læben, mudret ansigter og beskidte cykler kunne rytterne efter løbet nyde godt af pølsevognen, som var lejet til arrangementet.
Grundet div. restriktioner, havde arrangørerne valgt at afholde præmieoverrækkelse og afslutning nede ved en stor bål/shelterplads, som var på stedet. Rytterne kunne her nyde godt af mad fra pølsevognen, samt kage, vand, sodavand, øl og kaffe, som velfortjent blev nydt af rytterne.

Podiepladser i div. klasser:

Klasse 1:
1. Jakob Nørgaard – Randers PI
2. Søren Albertsen – Viborg PI
3. Kasper Børjesson – Viborg PI

Klasse 2:
1. Jesper Holst Ginnerup – PI Aarhus
2. Kim Løvkvist – Midt-Vestsjælland
3. Jesper Compier – PI Aarhus

Klasse 3:
1. Lars H. Jensen – Midt- Vestsjælland
2. Michael Lindholm – DMI
3. Poul Gregers Pedersen – Midt- Vestsjælland

Klasse 4:
1. Niels Bo Søndergaard – Fyns PI
2. Hans Henrik Juda – Midt- Vestsjælland
3. Kurt Petersen – Fyns PI
Damer:
1. Malene Højris – Herning PI
2. Marianne – Herning PI

Begynder:
1. Frederik Pedersen – Randers PI
2. Henrik Laursen – Randers PI

Scroll to Top