politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Æresmedlemsnål til Kurt Olsen og Peder Lundgaard

12.06.2019

Som omtalt i Politiidræt nr. 3, hvor vi bringer en artikel fra Repræsentantskabsmødet i april 2019, så blev der ved mødet udtalt forskellige hædersbevisninger.

Desværre havde alle hædrede ikke mulighed for at være tilstede ved Repræsentantskabsmødet for at modtage hæderbevisningen, hvorfor vi nu kan nævne, at alle har fået overrakt disse.

For nylig kom Peder Lundgaard, tidligere mangeårig kasserer i Dansk Politiidrætsforbund forbi hos formand Knud Stadsgaard på dennes kontor hos Vestegnens Politi, hvor formanden samt kasserer Ole Jacobsen overrakte Peder Lundgaard æresmedlemsnålen.

Efterfølgende besøgte Ole Jacobsen og Peder Lundgaard, den tidligere mangeårige formand for Dansk Politiidrætsforbund Kurt Olsen i dennes hjem, hvor han ligeledes fik overrakt den velfortjente æresmedlemsnål.

Dansk Politiidrætsforbund ønsker endnu engang tillykke med æresmedlemsnålen til Peder og Kurt og siger tak for indsatsen.

Scroll to Top