politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Nordisk Politimesterskab i fodbold i Estland

12.06.2019

De Nordiske Politimesterskaber i fodbold afvikles i dagene 9. – 14. juni 2019 i Estlands hovedstad Tallinn med deltagelse af alle de nordiske lande – Island, Norge, Sverige, Estland og Danmark – dog bortset fra Finland, der aktuelt har formandsskabet i EU, hvilket trækker på politiressourcerne i en grad, så fodboldholdet ikke har mulighed for at deltage.
Ærgerligt for mesterskaberne og naturligvis for finnerne.
Stævnet er således det absolut største mesterskab i nordisk regi med ialt 10 hold og faktisk større end et europæiske mesterskab, hvor der kun deltager 8 hold.

Danmark lagde ud på 1. dagen med damernes kamp mod Norge, der på forhånd er udråbt som favorit til mesterskabet. Kampen blev da også så svær for forventet med hurtig norsk scoring efter 2 minutter og slutresultat 6-1 til Norge efter dominans kampen igennem. Det danske reduceringsmål blev scoret af Melina Lemonakis, Østjylland.

Herrernes første modstander var Sverige, der ikke har deltaget i nordisk regi i en årrække, hvorfor kampen var imødeset med en vis spænding. Hvor stærke var det svenske hold?
Danmark stiller også med et meget stærkt hold og det skulle hurtigt vise sig at holdet var stærkt nok til at sætte svenskerne på plads. En sikker 4-0 sejr blev det til og de danske målscorere var Thomas Quarning Poulsen, Nordjylland på straffe til 1-0. Dernæst 2 mål af Jacob Albrechtsen, København og endelig Mathias Hindkjær, Midt- og Vestsjælland, der sluttede af til 4-0.

Mandag var hviledag for de danske hold, hvor åbningsceremonien blev afviklet, og der blev tid til at se sig omkring i Estlands flotte hovedstad Tallinn, hvor det danske flag ifølge sagnet faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanise i 1219 og således i år for 800 år siden.

Damelandsholdets 2. kamp blev spillet tirsdag, hvor modstanderen var Sverige, og hvor damerne håbede på at revanchere sig efter nederlaget til Norge. Kampen startede da også mere lige mellem holdene, men kort inde i kampen lykkedes det Sverige at bringe sig foran 1-0. Melina Lemonakis var dog endnu engang på pletten og udlignede til 1-1. Sverige slog dog igen og gik til pausen foran 2-1. En hurtig svensk scoring til 3-1 i starten af 2. halvleg, slog det danske hold lidt ud og Sverige kunne cruise sejren hjem med de sikre cifre 6-2.

Herrernes 2. kamp var mod Norge, der synes meget skarpe, hvorfor holdet startede meget koncentreret med godt og sikkert forsvarsspil. Jacob Albrechtsen headede en sikker scoring ind til 1-0 efter hjørnespark til Danmark, hvilket var pausestillingen.
Thomas Quarning ville heller ikke i denne kamp stå tilbage uden scoring, så kort efter tog han bolden i besiddelse ved midterlinjen og afdriblede hele det norske forsvar + målmand og scorede sikkert til 2-0. Også Mathias Hindkjær bragte sig på måltavlen som dobbelt målscorer, hvilket sikrede Danmark en 4-0 sejr over Norge.

Øvrige kendte resultater fra mesterskaberne:
Damer:
Island – Norge: 1-2

Herrer:
Sverige – Island: 4-0

Opdatering følger.

Scroll to Top