politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Danmark godt på vej i EM i håndbold i Silkeborg.

01.06.2017

Det danske politilandshold er godt på vej efter de første to kampe, hvor det er blevet til sejre over først Østrig og dernæst Frankrig, som Danmark altid rammer i puljekampene ved disse mesterskaber.
Danmark – Frankrig kampene giver så ofte også god valuta for pengene og kampen tirsdag var bestemt ingen undtagelse. 14-14 ved pausen var også et udtryk for at begge hold gav alt, hvad der skulle til for at sikre sig de afgørende mål til en sejr.
Først sent i kampen bragte Danmark sig foran med 3 mål 22-19, men omend Danmark var en spiller i overtal, så lykkedes det Frankrig at reducere til 22-21 og kampen var igen helt åben. I slutfasen begik den franske træner en fejl ved at sende en forkert spiller på banen, hvorved holdet blev reduceret med 1 spiller i det sidste minut. Derved kunne Danmark sikre sig sejren på 27-25.
Danmarks første kamp mandag (åbningskamp) mod Østrig sluttede med en forholdsvis sikker sejr på 32-29 i en kamp, hvor Østrig bed godt fra sig.
Fotoet viser de danske spillere i sekunderne efter slutfløjt.
Øvrige resultater kan ses her – link

Scroll to Top