politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Danske politimesterskaber i bordtennis

01.10.2021

19 håbefulde bordtennisspillere mødte op tirsdag kl. 0900 i Amagerhallen, for at spille DPM 2021 i bordtennis.
Eliterækken bestod af 2 puljer og som ventet blev puljerne vundet af Daniel Fynsk, København og det nye stjerneskud Jacob Reuther, København. 2. pladserne i puljerne satte Morten Edelbo, Østjylland og Villy Dahlgaard, Sydøstjylland sig på.
I semifinalerne vandt Daniel og Jacob.

I kampen om 3.- 4. pladsen vandt Villy en spændende 5 sæts kamp med 11-9 i sidste sæt.
Finalen mellem den 9 dobbelte DPM mester Daniel Fynsk og Jacob Reuther var imødeset med stor spænding, da rygter løb med, at Daniel ville blive sat af tronen.
Daniel virkede meget tændt og koncentreret.
I alle sæt – bedst af 7 sæt – fulgtes de ad med meget få bolde mellem sig.

1. sæt vandt Daniel med 11-9.

2. sæt var Daniel på bolden i hele sættet og var på intet tidspunkt bagud og vandt igen 11-9.

3. sæt blev spændende og Jacob var foran 8-5 og 9-7, men Daniel fik halet sættet hjem igen/igen med 11-9.

4. sæt. Her var Jacob presset, men han kom hurtigt foran 5-1. Så kom Daniel i gang og vandt de næste 4 bolde og bragte sig foran 6-5. Ved stillingen 7-7 vandt Daniel de næste

2 bolde og bragte sig foran 9-7. Jacob fik reduceret til 9-8. Herefter nappede Daniel de næste 2 bolde og vandt sættet og dermed kampen med 11-8.
Stort tillykke til Daniel Fynsk med det 10. Danske Politimesterskab i bordtennis og også stort tillykke til Jacob Reuter med den flotte 2. plads.Situationsbillede fra DPM i bordtennis

Mesterrækken bestod også af 2 puljer.
Puljevinderne blev Lennart Lundqvist, København og Poul-Erik Sloth Andersen, København. Nr. 2 i puljerne blev Erik Hansen, København og Kenneth Juhl Hansen, København.
Semifinalerne blev sikkert vundet af Lennart og Poul-Erik.
Finalen blev vundet af Lennart med 3-1 i sæt.

Resultatliste vil snarest muligt komme på Aktivitetssiden.

Scroll to Top