politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Flot indsats af Danmarks kvindelandshold i fodbold til EM

30.06.2022

Fra trænerteamet har vi modtaget følgende om kvindernes indsats ved Europamesterskaberne i fodbold, der blev afviklet i Trondheim i Norge:

”Danmarks målsætning var allerede opfyldt efter den flotte 3-1 sejr i åbningskampen mod Tjekkiet, hvortil alt blev sat ind mod Frankrig og Norge. På trods af en vovet taktik mod Frankrig og en helteindsats mod Norge, var det lige nøjagtigt ikke nok til en semifinaleplads, da begge kampe blev knebent tabt med 2-1. Så tæt på, på trods af Danmark var i en decideret dynamitpulje.
Efter 3 kampe på 3 dage, var der ikke mere benzin på tanken, og Danmark endte med endnu et smalt nederlag til Storbritannien om 5.-6.-pladsen.

Trænerteamet kan se tilbage på et EPM med stor tilfredshed, hvor en fantastisk gruppe kvinder har sået frø om en ny æra for dansk politifodbold.”

Scroll to Top