politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Fyn Open i golf 2019

19.05.2019

Årets første golfturnering – Fyn Open – blev afviklet fredag den 3. maj 2019 i skønne omgivelser i Langesøskoven vest for Odense på Langesø Golftklubs baner.

Fyns Politi Idrætsforening var arrangør og tog imod 56 forventningsfulde golfspillere fra hele landet, som havde ønsket at prøve kræfter med denne smukt beliggende golfbane, der ifølge kendere kan koste spillere dyrt i mistede bolde, der ganske enkelt forsvinder i den omgivende skov, hvis man ikke er sikker med golfkøllen.

Vejret artede sig fra den fine side og alle virkede klar til denne årets første prøve i sporten.

Der blev spillet i 2 mixrækker og resultaterne fordelte sig sådan, at A-rækken blev vundet af Jesper Bangsgaard fra Kbh. med Søren Norlander, ligeledes Kbh. på 2. pladsen og Mads M. Nielsen fra Sydsjælland som 3-er.

I B-rækken var det Thomas Buhl, Fyn, der løb med 1. pladsen efterfulgt af Leif Marseen, Kbh. og med Anne Sidelmann fra Vestegnen som 3-er.

Resultatlisten kan ses på Aktivitetskalenderen.

Scroll to Top