politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Julsøløbet

24.04.2023

Garanti for godt vejr i april?? Man skulle næsten tro at Julsøløbet har patent på det koncept. Årets løb den 20. april var nemlig det tredje i striben, hvor vejret i den grad spillede med.
Arrangørerne havde da også – noget satset – barslet med grillmad i skoven. Heldigvis kunne det næppe blive bedre vejr denne herlige torsdag. Løbet, der foregik i Thorsø bakker, var et af de hårde i kalenderen for mange. Navnet antyder også der ikke sparet på højdemeter i området.
102 tilmeldte løbere var rekord mange, og selvom der også var inviteret 25 elever fra HNIE (Himmelbjergegenens Natur og idrætsefterskole) så var det utroligt flot.
Løberne fra HNIE talte en stribe unge talenter inden for sporten, så ikke overraskende lå de helt i top flere steder, trods deres unge alder. De havde heldigvis deres egen præmierække, så ingen skulle føle sig snydt. Grillmaden sørgende familien Wihan for og alle fik grillpølser til den store guldmedalje.
Tak for det flotte fremmøde.

Med venlig hilsen
Peter Wihan

Scroll to Top