politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

..og endnu engang med aktivitet.

28.04.2021

ENDELIG! Så er vi i gang. Politiløbene starter op, om end med lidt restriktioner og manglende stævnecentre, men motionen får vi stadig.

Den 20 april løb således Københavnercuppen del 1 af stablen i Grønholt hegn. Folk var sultne efter konkurrence og var mødt talstærkt op til en tur i det grønne. Mange fra eliten var ligeledes på pletten i håb om at sikre sig plads på landsholdet i efteråret, hvor der forhåbentligt drages til Arlanda i Sverige. Alt forløb efter planen og selvom der ikke var decideret afslutning eller mulighed for bad, var det en flok glade o-løbere, der forlod skoven efter løbet.

Den 27 april var det så allerede tid igen. Sletten i Silkeborg dannede ramme om et nyt opslået løb for o-løberne. Silkeborg PI og Slagelse PI var gået sammen om Julsøløbet, der blev afholdt i de helt fantastiske omgivelser ved … ja! Netop Julsø. Igen var folk mødt talstærkt op og mange nye folk fik sig en tur i bakkerne. Igen var der ingen stævnecenter, men folk var glade og vejret var aldeles fremragende. (Se billede) og vigtigst af alt – VI ER I GANG IGEN!

Peter Wihan, feltsportsudvalget.

Scroll to Top