politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Så kom vi endelig igang

28.04.2021

Endelig 20. april, efter nogle lange måneder lykkedes det at komme i gang med afviklingen af 1 etape af Københavner Cuppen, arrangeret af PI-Københavns orienteringsafdeling. Tilmeldingen til årets første orienteringsstævne var næsten overvældende. Vi havde håbet på 40-50 løbere, men i alt 69 løbere fra det meste af landet havde tilmeldt sig. Der var mange gamle kendinge, som var klar til en dyst i Grønholt Hegn, men glædelig var det, at også en hel del nye løbere havde fundet vej til stævnet, som var belønnet med et strålende solskin. Når man betragtede de mange løbere, fik men en associering til billedet af de springende køer, der i forårets solskin løber ud på marken. Løberne glædede sig virkelig til, at man endelig igen kunne udfolde sig. Helt uden Corona regler var stævnet dog ikke, hvilket også startstedet bar præg af, da god afstand m.m. stadig er et krav. Men trods de få restriktioner blev stævnet gennemført i høj stemning hos alle.

Scroll to Top