politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Politidirektørforeningens ildsjælepriser 2020, Christina

31.01.2021

Tidligere formand i Fyns Politiidrætsformand og nuværende kasserer Bjarne Rasmussen, udtaler på vegne af Fyns Politiidrætsforening i indstillingen:

Ved generalforsamlingen i 2018 blev Christina valgt som formand for FPI. Inden da havde hun nogle år varetaget sekretærfunktionen i foreningen.
Christina har i de forløbne år været en rigtig god formand, der har gjort et uundværligt arbejde for foreningens medlemmer. Det er kendetegnende for hende, at hun ikke ser problemer men kun udfordringer, og udfordringer er der jo konstant i en forening med over 500 medlemmer fordelt på mange forskellige idrætsgrene. I indeværende år har corona-pandemien, tilføjet en ny typer af udfordringer, hvor hun hele tiden har været nødt til at forholde sig til foreningens arrangementer og aktiviteter. Der har været indført begrænsninger, forbud og anbefalinger, som har haft stor indflydelse på planlægningen, og som der med kort varsel har skullet ageres i forhold til.
Som formand har hun på en meget behagelig måde været i stand til at samarbejde med forretningsudvalg og bestyrelse, og været medvirkende til at få det bedste ud af de forskellige idrætsudvalg, og hun har vist stor interesse for de forskellige idrætsgrene således at alle har følt sig prioriteret.
Også i forhold til Fyns Politis ledelse har hendes behagelige fremtoning medvirken til et konstruktivt samarbejde, der har været til stor gav for foreningen.

Politidirektøren ved Fyns Politi, Arne Gram udtaler:

“Det er meget velfortjent, at Christina modtager Politidirektørforeningens Ildsjælepris 2020. Jeg har jo ved flere lejligheder oplevet hendes store engagement og entusiasme. Hun har virkelig formået at sætte mange gode arrangementer og idrætstiltag i gang. Det er rigtig godt gået i en forening med 500 medlemmer med interesserer, der spreder sig bredt fra golf og fodbold til cykelløb. Jeg ønsker Christina et stort tillykke med prisen”

Dansk Politiidrætsforbund ønsker tillykke.

Scroll to Top