politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

Danmark missede kvalifikationen til EM i fodbold

16.10.2017

Danmarks Politilandshold i herrefodbold missede onsdag den 11. oktober kvalifikationen til næste års europamesterskaber, der afvikles i Tjekkiets hovedstad Prag.
Danmark skulle oprindelig igennem 2 kvalifikationskampe, hvor den første var hurtigt overstået, da Østrig af forskellige årsager ikke var i stand til at stille et slagkraftigt hold, hvorfor de meldte afbud. Ærgerligt for Danmark og DPIF, da vi allerede havde etableret et godt og udbytterigt samarbejde med Vejle Kommune om at afvikle kampen på Vejle Stadion.
Danmark skulle så møde Bulgarien på udebane, og det var derfor forventningsfulde spillere, der mødte meget tidligt i Kastrup Lufthavn tirsdag morgen med kurs mod Bulgariens hovedstad Sofia.

Landsholdstruppen blev indkvarteret på fodboldakademi med egne baner og meget fine forhold, og hvor kampen også skulle afvikles.
Danmark var desværre oppe mod et bedre hold, og det blev desværre til et 0-4 nederlag omend der blev vist mange godt takter af de mange debutanter, der havde fundet nåde for trænerteamet.
Det lover godt for fremtiden.

Scroll to Top