politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

DM i badminton og skydning i Randers

16.02.2017

I de for mange velkendte rammer i Randers Badminton Haller og Randers Skyttekreds blev de danske politimesterskaber i badminton og skydning afholdt. Selvom mange over hele landet er meget pressede med bevogtning og grænsekontrol og selvom vi ikke helt undgik afbud tæt på stævnestart, så var der mere en 75 aktive deltagere til mesterskaberne, som Troels Aagaard, Torben Olesen og de mange frivillige havde stablet på benene.
I badminton var det en forventet finale i herresingle mellem Kasper Madsen, Vestegnen og Kasper Storkegaard, Midt- og Vestsjælland. Som tilskuere blev vi vidne til en kamp med mange flotte dueller og slag, som andre kun kan drømme om. Kasper Madsen vandt fortjent, men Storkegård havde stor ære af kampen.
På skydebanen var der i flere discipliner stor jævnbyrdighed, og især i luftriffel-disciplinen var konkurrencen meget tæt, da det kun var et enkelt point, der adskilte nr. 1 og 2. Guldet gik fortjent til Søren Smith Rasmussen mens Ole Hardon måtte nøjes med en lige så fortjent sølvmedalje. Begge skytter kommer fra PI-København.

Resultatliste – DM badminton/skydning 2016.

Scroll to Top