politiidræt

+45 2880 0067          [email protected]

DM i landevejscykling 27.-28. juni 2023

De Danske Politimesterskaber i landevejscykling blev kørt den 27.-28. juni i Alsønderup i Nordsjælland. Den 27. juni blev der kørt enkeltstart og den 28. juni blev der kørt linjeløb. Der blev begge dage kørt rigtig stærkt og Rigspolitiets IF, der stod for mesterskaberne, havde planlagt det hele ned til mindste detalje, så rytterne kun skulle koncentrere sig om at køre på cykel.

Indblanding fra udvekommende kan man dog ikke gardere sig imod og dagens uheldige helt i enkeltstarten Nickolai Buchtrup, Midt- Vestsjællands Politi blev efter et meget hurtigt udlæg ‘kastet under bussen’ af en buschauffør, der på ‘imponerende’ vis formåede at spærre et kryds. Det betød fuldt stop for Nickolai og bristede medaljedrømme. Han kom dog flot igennem med tiden 30.47. Flot efter sådan en ufrivillig tur med bussen.

I næste nummer af Politiidræt kommer der en fyldig artikel om mesterskaberne sprængfyldt med anekdoter, fotos osv. Alle resultater kan ses her på hjemmesiden eller via www.rpif.dk hvor man også kan se omgangstider og hastigheder.

En STOR tak til alle deltagerne, trafikofficials, logistik-ansvarlige, løbsledelsen samt DCU for at stille op med løbskommissær og neutrale servicebiler.

Scroll to Top